Spor i sneen kan hjælpe med opklaring af påsat brand

Hos politiet lyder vurderingen, at branden efter alt at dømme har været påsat.

0:22
Legepladsen lørdag morgen.

Den sne, der i starten af det nye år har fundet vej, kan vise sig at hjælpe Midt- og Vestjyllands Politi med opklaringen af en påsat brand.

Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch, at spor i sneen er én af de ledetråde, politiets efterforskere har, når det kommer til efterforskningen af en brand ved en skole i Holstebro.

Klokken cirka 00.47 blev brandvæsnet kaldt til Nørre Boulevard Skolen i den vestlige del af Holstebro, hvor der var gået ild i et klatretårn på skolens legeplads.

Indsatsleder ved Nordvestjyllands Brandvæsen Per Jakobsen, der rykkede ud til branden, fortæller, at det "brændte lystigt", da brandvæsnet nåede frem.

INCOMING 040125 3013 najo

Ifølge indsatslederen er ét af tårnene i konstruktionen brændt ned.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, der ikke var i fare for at sprede sig skolen og dens bygninger.

Hos politiet lyder vurderingen, at branden efter alt at dømme har været påsat.

- Tårnet er formodentlig blevet antændt med brandbar væske, og alt tyder på, at den var påsat, forklarer Jens Claumarch.

I nærheden af tårnet har politiet fundet flere spor i sneen, som nu vil indgå i den videre efterforskning.

Der er blandt andet tale om fodspor samt spor efter en scooter.

Det vides ikke om dette fodspor har nogen tilknytning til branden.
Det vides ikke om dette fodspor har nogen tilknytning til branden.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4, hvis man har viden om branden.