Skralde-Knud: Jeg er faldet i

Forgæves jagt på en pose bønner fik konsekvenser. Trangen til købt og betalt kaffe har overmandet mig.

Efter jeg har givet efter for kaffetrangen truer nu et potentielt kødproblem. Vegafarsen her giver en sidste mulighed for at gå udenom de frosne kyllingefileter, som jeg er så betænkelig ved at spise.

Foto: Knud Lind, TV MIDTVEST

SKRALDEMAND DAG 5: Jeg kapitulerer med hensyn til kaffe. Jeg lovede ikke at indtage andet end skrald i en uge. Men selv efter at have udvidet mit jagtterritorie, er det ikke lykkedes at fiske en pose kaffebønner op fra containerdybene bag supermarkederne.

Jeg forsøger at tage tilbagefaldet som en mand men indrømmer, at det er et nederlag.

Morgenmad torsdag: Skraldegrød på havregryn m/ kiwi, æble – dertil appelsin.
Morgenmad torsdag: Skraldegrød på havregryn m/ kiwi, æble – dertil appelsin.
Foto: Knud Lind, TV MIDTVEST

Kyllingekrise forude 

Med godt to døgn tilbage på skraldediæt truer endnu en krise forude. Jeg mærker en brændende lyst til et stykke kød til aftensmad. Og jeg har kun nogle tvivlsomme kyllingefileter i fryseren.

Tvivlsomme forstået på den måde, at de var to dage over sidste salgsdato, da jeg i søndags fandt dem og efterfølgende frøs dem ned.

Frokost torsdag: Grøn salat m/radiser, tomat, kogt skinke og økologisk basilikumpesto.
Frokost torsdag: Grøn salat m/radiser, tomat, kogt skinke og økologisk basilikumpesto.
Foto: Knud Lind

Pseudokød 

Mit tørvarelager indeholder imidlertid en pose langtidsholdbar pseudo-kød. Et for mig udefinerbart soyaprodukt ved navn ”Vegafars”. Jeg kunne vælge at servere dette produkt i aften og dermed få chancen for endnu en jagt på kød i containerne.

Så er den potentielle kyllingekonfrontation i hvert fald udskudt endnu et døgn.

Aftensmad torsdag: Gulerodssuppe m/ græsk fladbrød.
Aftensmad torsdag: Gulerodssuppe m/ græsk fladbrød.
Foto: Knud Lind, TV MIDTVEST

Fedtede fileter 

Ugen igennem er jeg gang på gang veget uden om mine kyllingefileter. Både eksperter og hardcore-kendere i skraldemiljøet har nemlig advaret mig mod salmonella og andet skidtværk i datooverskredet fjerkræ.

Og var mine fileter måske alligevel lidt fedtede i overfladen, da jeg fandt dem bag Netto?

Er du blevet lun på idéen om skraldegrød? Så tjek Knuds opskrift på lækker morgenmad direkte fra containeren her.