Kort nyt
Anette Borchorst efterlyser klare retningslinjer
Der bør stå sort på hvidt, hvordan en præst skal opføre sig, når et sårbart sognebarn deler sine sorger.
Det mener professor emerita i kønsforskning ved Aalborg Universitet Anette Borchorst, som i flere år har beskæftiget sig med krænkelser i Folkekirken.
Meldingen fra den tidligere professor kommer efter TV MIDTVEST fredag kunne fortælle om den i dag 29-årige Mette, der har valgt at stille sig frem, da hun frygter, at en præst på ny vil udnytte magtforholdet til andre sognebørn.
Unge strømmede til arrangement på skole, der ikke er åbnet
Lørdag var der åbent hus på den nyopførte Herningsholm Landbrugsskole, som slår dørene op til august.
Nikolaj Jacobsen har rundet et skarpt hjørne
Lørdagens VM-kamp for herrelandsholdet i håndbold var landstræner Nikolaj Jacobsens kamp nummer 150 som træner.
Og det kan roligt siges at have været en succesfuld periode.
I de seneste 50 landskampe har Danmark kun tabt én kamp – og det er vel og mærke en kamp, som landstræneren selv kalder ”ubetydelig”.
Politiet har anholdt baneløber
En mand, som løb ind på banen under lørdagens håndboldkamp mellem Danmark og Tjekkiet, er blevet anholdt af politiet og sigtet for husfredskrænkelse.
Legende er blevet 80 år
Mangeårig nyhedsvært på TV MIDTVEST fylder i dag 80 år. Du kan få et tilbageblik på nogle af de mange højdepunkter fra et flot karriere i artiklen.
Dartskiver og pile fyldte en hel hal
150 mennesker sigtede efter skiven i Højslev, hvor både nye og erfarne dartspillere mødtes. Arrangementet begyndte for tre år siden med en "dårlig idé," forklarer en af initiativtagerne.
Skilt brød i brand
Lørdag aften har Midtjysk Brand & Redning lagt vejen forbi Harald Nyborg i Silkeborg.
Her var der brudt brand i et skilt på facaden, der peger ud mod vejen. Det fortæller indsatsleder Anders Simonsen.
- Det var N'et i Nyborg, der var gået ild i, siger han.
Han fortæller videre, at det hurtigt lykkedes for brandfolkene at få bugt med ilden.
- Det tog ikke mange sekunder, og så var lige oppe med stigen og tjekke, at det ikke havde spredt sig til noget på taget, fortæller indsatslederen.
Brandfolkene har afsluttet opgaven og er igen returneret til stationen. Det er uklart, hvordan branden startede.
Podcastserie skaber splid
En podcastserie har skabt splid mellem Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen og udgiveren af podcasten, Henrik "Røde" Jensen.
Havareret bil holder på vejen
Lørdag aften er en bil havareret på rute 13 fra Viborg mod Vejle. Det er mellem Viborg S og Hald Ege, at bilen er havareret.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, at bilen er mørklagt og holder delvist i højre spor. Så bilister skal udvise forsigtighed.
Vejhjælp er på vej til stedet.
Sådan ser du nyheder i aften
Lørdag aften skal du indfinde dig på tvmidtvest.dk, hvis du vil følge med i dagens nyhedsudsendelser fra TV MIDTVEST.
Udsendelserne sendes ikke i fjernsynet grundet håndboldkampen mellem Danmark og Tjekket, som bliver fløjtet i gang klokken 18.
Der er nyheder klokken 19.30.
Flere harer dukker døde op
Thorsten Pedersen har på kort tid fundet tre døde harer i sin have. Han er bekymret for, om der er noget alvorlig galt med harebestanden.
Moderne form for Ludo fik flere hundrede til mesterskab
256 mennesker var lørdag mødt op i hallen i Troldhede for at finde de jyske mestre i brætspillet Partners. Dagen bød både på kamptrøjer og intern familiedyst.
Søren Gade tror ikke på sit eget parti
Både Venstres formand Troels Lund Poulsen og formand Mona Juul (K) håber og drømmer om en blå regering.
Alligevel er der endnu ingen fra blå blok, der har meldt sig som statsministerkandidat frem mod næste valg, der skal udskrives inden for to år.
Folketingets formand Søren Gade fra Venstre tror ikke på, at hans eget parti kan vinde magten ved næste folketingsvalg.
- Jeg kan bare sige, at jeg tror, at statsministeren efter næste valg vil være Mette Frederiksen, siger Søren Gade i Ekstra Bladets politiske podcast "Øverste Hylde".
Uenighederne i blå blok er for store til, at de kan samles om én kandidat, og desuden har ingen meldt sig, og meningsmålingerne er for dårlige.
- Hvis jeg fik en pistol i hovedet, og jeg skulle sætte alt, hvad jeg ejede på, hvem jeg troede, der var statsminister efter næste valg, så kommer jeg frem til det samme resultat som den, der er statsminister nu, siger Søren Gade, der kommer fra Holstebro.
Ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter for Ritzau står rød blok til 49,6 procent af stemmerne, mens blå blok står til 45,5 procent af stemmerne.
Sidste dans for håndboldherrene på dansk jord
I aften møder de danske håndboldherre et tjekkisk mandskab på hjemmebane i Boxen i Herning.
Her har den jyske arena dannet rammerne om den perfekte håndboldfest hele seks kampe i denne VM-slutrunde. Men nu er det slut.
For efter aftenens kamp drager de danske håndboldherre til Oslo, hvor kvartfinalen skal spilles tirsdag. Dog kommer det sidste farvel i aften til den danske stemning til at sætte et ekstra præg hos de danske gulddrenge.
- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi gerne ville have fortsat med at spille i Herning, siger Simon Hald til Ritzau og fortsætter.
- Det er bare anderledes at spille en slutrunde på hjemmebane foran så mange mennesker med rød-hvide trøjer på. Det gør noget specielt ved én.
Også Skjern-drengen Mathias Gidsel melder klar til en sidste 'folkefest' i Boxen, når Danmark spiller sidste kamp på dansk jord klokken 18.00 lørdag.
Lovede børnene særlig rejse: Så vandt han en million
Havde lige lovet ungerne en skitur, hvis han vandt i Lotto: Gæt, hvad der så skete…
Man skal holde, hvad man lover – og det kan nogle midtjyske børn være glade for: Deres far nåede nemlig lige at give dem et højtideligt løfte, før han vandt 1.000.000 kroner i Lotto. Det oplyser Danske Spil A/S i en pressemeddelelse.
Normalt tager familien ikke på skiferie medmindre der er overskud på kontoen, så da der tikkede et større beløb ind på kontoen, havde familiefaren svært ved at komme med flere undskyldninger for, hvorfor en uge i alperne var en dårlig ide.
- Et af mine børn ville godt på skiferie, men det plejer vi ikke at gøre, for vi har prioriteret andre ting. Og så svarede jeg, at hvis vi vandt i Lotto, så ville vi tage på skiferie… Det var dagen før trækningen, så nu har jeg den hængende over hovedet, fortæller han til Danske Spil A/S.
Når familien på et tidspunkt er kommet hele hjem til Danmark igen, så er det planen at tage det lidt mere stille og roligt med resten af gevinsten.
Forsidebillede er et genrebillede og er taget af Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
Solen titter frem den sidste januar-lørdag
Dagen starter ud med lidt stedvis sol, lidt skyet og så et regnskyl. I løbet af eftermiddagen vil skyerne aftage og det vil klarer op med tørvejr og sol. Det oplyser DMI.
Temperaturen bliver over frysepunktet på en fire til syv grader. Der vil være en let til frisk vind fra sydvest. Ved kysterne kan vinde komme op på hård vind til mulig kuling.
I aften kan temperaturen snige sig under frysepunktet med aftagende vind, jo længere hen ad aftenen vi kommer.
Spørgelsesbilist på motorvej
For kort tid siden skrev Vejdirektoratet, at der kom en spørgelsesbilist kørende fra Holstebro mod Herning. Det drejer sig om Rute 15, Rute 502, Rute 18.
Advarslen kom ud klokken 07.20, og er blevet afblæst igen 07.23.
Vær opmærksom, hvis du kører på strækningen. Der er ikke kommet nogle meldinger om uheld eller tilskadekomne.
Kraftig blæst ved bro
Vejdirektoratet advarer om kraftig blæst ved Sallingsundbroen. Så vær forsigtig, hvis du bevæger dig ud på broen i morgentimerne.
Blæsten vil aftage i løbet af dagen, oplyser de på trafikinfo.
'Hammer Hammer Fedt' blev skrevet på WC
Musikeren og entertaineren Jacob Haugaard afslører nu detaljer om tilblivelsen af hans store hit 'Hammer Hammer Fedt' fra 1996.
Det sker i en ny episode af Den Røde Stol.
Egentlig skulle sangen have været en dansk version af Billy Ray Cyrus' megahit 'Acky Breaky Heart', men fordi det blev for vanskeligt at lave en rettighedsaftale om den sang, bad Jacob Haugaard sin samarbejdspartner Jan Lysdal om at lave en melodi i samme genre.
Den opgave løste Jan Lysdahl, der næste dag kunne præsentere musikken til 'Hammer Hammer Fedt' i deres studie.
- Det lyder godt det der, siger jeg, og så går jeg ind på lokummet. Da jeg så kommer ud, så siger jeg, nu skal du høre, her er teksten. Så havde jeg siddet ude på WC'et og skrevet den, siger Jacob Haugaard.
Storsejr til topholdet
Der begynder at tegne sig et mønster i toppen af Metal Ligaen.
Her har fire ishockeyhold nu skilt sig ud, efter at de alle fire vandt deres kampe fredag aften.
Herning Blue Fox er stadig i en klasse for sig som førerhold med 79 point efter en sejr på 5-1 hjemme over Herlev Eagles.
Men også Odense Bulldogs, Aalborg Pirates og Rungsted Seier Capitals har kurs mod en grundspilsplacering i den bedste halvdel.
Svøm en tur med lydbog i ørerne
Svømmehallen i Vinderup fik selskab af otte bogorme, der alle skulle svømme sig en tur med lydbog i ørerne. Det er første gang svømmeklubben og det lokale bibliotek afholdte 'Svøm en bog', som er på forsøgsordning.
Det kan virke lige til at svømme sig en tur med en lydbog i ørerne, men det er ikke altid lige let. Hør, hvad to deltagere havde at sige til oplevelsen.