Kort nyt

Kl. 19.20

Dansk point vil sikre kvartfinale

Det mandlige danske håndboldlandshold kan sikre sig en plads i VM-kvartfinalen med point i aftenens kamp mod Schweiz.

Følg med i kampen via linket herunder.

Kl. 21.55

Fornem sejr på udebane

På et drømmemål af Dario Osorio sikrede FC Midtjylland sig torsdag aften en uhyre vigtig sejr på udebane i fodboldens Europa League, da det blev 2-0 i Bulgarien over Ludogorets.

Valdemar Byskov cementerede sejren i overtiden med målet til 2-0.

Dermed har FCM gode kort på hånden i kampen om at gå videre i Europa League.

Kl. 21.41

Så kommer influenzaen buldrende

Både hos sygehusene og hos de praktiserende læger er det meget tydeligt, at influenza-sæsonen for alvor er over os igen. Det fortæller TV 2.

- Når vi melder ud, at smitten er høj, betyder det, at mange af dem, der kommer til praktiserende læger med symptomer fra luftvejene, vil kunne have influenza, siger Bolette Søeborg, der er sektionsleder hos Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

Kl. 21.01

Danmark er klar til kvartfinale

Det mandlige danske håndboldlandshold er klar til kvartfinalen ved VM og er sikker på at slutte på mellemrundens førsteplads, selv om der stadig mangler en enkelt kamp.

Det er ingen overraskelse, og det var det heller ikke, at Danmark slog Schweiz overbevisende med 39-28 og dermed er oppe på fem sejre i fem kampe i Boxen i Herning.

Kl. 20.29

Skal mårhunden overleve? Ny forskning skaber tvivl

Jytte Paarup har gjort det til sin mission at udrydde mårhunden. Den invasive art har indtaget de vådområdet, som Jytte elsker og gjort at flere fuglearter er forsvundet fra området. 

Men ny forskning viser, at mårhunden måske ikke er så slem, som mange ellers går og tror.

Kl. 19.50

Følg med i FCM's kamp

FC Midtjylland spiller om vigtige point i Europa League på udebane mod bulgarske Ludogorets.

Følg med i kampen via linket herunder.

Kl. 19.00

Mor til afdød datter fik ikke besked om droppet retssag

Juline Sebergs døde i en brand i 2021. Siden da har hendes mor, Monika Seberg, ventet på et punktum. Et punktum, der har været sat i lang tid. Hun har bare ikke vidst det.

Kl. 17.51

Efter et halvt liv i Danmark er Audrey blevet udvist

18-årige Audrey Morris har fået besked på, at hun skal forlade Danmark, efter at hun har flyttet adresse. 

Kl. 17.26

Små poder til håndboldfest

Selvom der er tale om nogle meget små væsener, så ændrede det ikke på, at håndboldfesten skulle være kæmpestor.

23 vuggestuebørn fra Børnehuset Molevitten i Herning indtog torsdag formiddag fanzonen i Jyske Bank Boxen, hvor den stod på håndbold og leg.

- Vi vil gerne give børnene en fed oplevelse, lyder det fra pædagog Mette Gnanarajah.

Kl. 16.52

Falsk alarm: Ikke skyggen af brand

Brandvæsenet rykkede ud med fuld musik, men det viste sig, at der ikke var skyggen af en brand.

- Meldingen lød voldsom. Den gik på, at der var ild i hele bygningen, fortæller indsatsleder Jan Johnsen fra Brand & Redning Midtvest.

Allerede undervejs mod den lille by Hemmet sydvest for Tarm kom dog en melding om, at det ikke var så galt fat alligevel.

- Og da vi kom frem, var der absolut ingenting, siger Jan Johnsen.

Den slags falske alarmer er de ikke så glade for hos brandvæsenet.

- Men så kan vi da nå hjem og se håndbold, pointerer indsatslederen.

Kl. 16.44

Politiet efterforsker hændelse forud for dødsfald

Der er grund til at stadig at følge sagen fra Sønder Felding, hvor en rumænsk mand blev fundet død. 

Hvad der først var et mistænkeligt dødsfald, viste sig senere hen ikke at være forårsaget af en kriminel handling. Alligevel kigger politiet med interesse på forløbet.

Kl. 16.41

Laks tilbagekaldes

To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.

Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse. Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.

Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.

Kl. 16.01

Hård straf til 19-årigt "bankbud"

19-årige Oliver Lund Vestergaard er torsdag blevet idømt tre års ubetinget fængsel ved Retten i Viborg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 19-årige mand er dømt i en sag om bedrageri, databedrageri og forsøg på bedrageri.

Der er tale om en stribe af de såkaldte ”bankbudssager”. Den 19-årige er således dømt for at lokke hævekort, koder og i nogle tilfælde kontanter fra omkring 40 forskellige forurettede. Det lykkedes ham at bedrage sig til i alt cirka 700.000 kroner.

Kl. 15.29

Mulig forklaring på mystisk skum

Et skumbad vakte tirsdag opsigt ved et vandløb i Silkeborg.

Nu er der nyt om, hvad der kan have forårsaget det.

- Vi har tidligere haft en hændelse, hvor det var sæbe fra en lokal virksomhed. Om det er det, kan vi ikke sige, fortæller Lasse Kramer Langgard Andersen, der er teamleder på miljøfagområdet i teknik og miljø ved Silkeborg Kommune.

- Det er sandsynligt, men det er også sandsynligt, at det kan være rester fra det tidligere spild.

Teamlederen fortæller, at der nu skal tages prøver af vandet, ligesom rør skal lokaliseres for at finde ud af, hvad der kan have ført til vandløbet.

- Når vi kender svar fra prøverne, kan man konkludere på, om der er tale om en overtrædelse af miljølovgivningen, eller at det bare var et uheld, fortæller Lasse Kramer Langaard Andersen.

Kl. 14.52

Minister reagerer på dobbelt dødsulykke

Trafikminister Thomas Danielsen (V) er ked af at høre, at to mænd onsdag aften mistede livet efter et frontalt sammenstød på rute 18 nordøst for Herning.

Læs hele historien her:

Kl. 14.11

Død kvinde fundet på mark - politi er på bar bund

Kvinden blev fundet her.
Kvinden blev fundet her.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

En kvinde blev onsdag eftermiddag fundet død på en mark mellem Ove Sø og Kystvejen i Thy.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at identificere den afdøde kvinde. 

- Vi arbejder i området, hvor vi foretager forskellige undersøgelser. Vi tager selvfølgelig, de skridt vi skal. Men umiddelbart så har vi ikke noget, der indikerer, at der er foregået en forbrydelse, siger leder af efterforskning hos lokalpolitiet i Thisted, politikommissær Niels Kristensen. 

Han fortæller desuden, at der endnu ikke er nogen, der har meldt kvinden savnet. 

Borgere der kan hjælpe med oplysninger om sagen, bedes ringe 114.

Forsidebillede: Skråfoto/Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Kl. 13.54

Flyder med hundelorte på vej

Det flyder med hundelorte igen og igen foran Cecilie Abrahamsens hjem på Guldbergsgade i Silkeborg.

Problemet er blevet så slemt, at hun - eller hendes kæreste - en gang om ugen må ud med en skovl for at få fjernet lortene i grusset foran hendes hus.

- Det er dybt frustrerende, at man skal til at skovle lort, når man kommer hjem efter en lang dag på arbejde, fortæller hun. 

Kl. 13.13

Virksomhed får kritik efter arbejdsulykke

Vestjyllands Andel har nu fået kritik af Arbejdstilsynet efter en arbejdsulykke 6. januar, hvor en 54-årig mand fik klemt sin arm ved enden af et transportbånd på virksomhedens afdeling i Tvis.

Det viser en aktindsigt, TV MIDTVEST har fået fra tilsynet om sagen.

Kl. 13.12

Politiet advarer: Det vrimler med svindlere i dag

To gange i Holstebro er borgere i dag blevet ringet op af tricktyve, der udgiver sig fra at være fra "banken." Formålet med tricktyverierne er at lokke personlige konto oplysninger ud af folk.

- Noget tyder på, at det er særligt aktuelt i dag, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen .

For også i Struer er tricktyve på spil i dag. Her er en mand mødt personligt frem ved døren hos en ældre borger.

- Giv hverken oplysninger eller kort væk, lyder det fra vagtchefen, med henvisning til, at en bank aldrig vil henvende sig på den måde og da slet ikke møde op på adressen for at få udleveret et fysisk kreditkort under påskud af, at der er sket noget.

Kl. 12.36

Købmand er savnet i landsby

I landsbyen Staby savner de den købmandsforretning, der lukkede sidste år, og nu kæmper en initiativgruppe for at genåbne butikken. 

Kl. 12.27

Regeringen siger nej til Kærshovedgård-forslag

Der skal ikke være lås på udrejsecenter Kærshovedgård ved Isenvad.

I hvert fald ikke, hvis man spørger Regeringen.

Ifølge Birgitte Klintskov Jerkel (K) har Regeringen i dag stemt nej til en aflåsning af udrejsecenteret.

Forslaget blev fremstillet af Dansk Folkeparti i Folketingssalen, men blev forkastet.

Formålet med forslaget var gøre det muligt at låse udrejsecenteret, så beboerne ikke frit kan forlade det. Ifølge DF vil det sikre udvisningsdømte udlændinge ikke bruger periode inden udrejse til at begå ny kriminalitet.