Kort nyt
Flere strømafbrydelser
Natten til lørdag og tidligt lørdag morgen har der været strømafbrydelser flere steder i landsdelen. Det skriver Elnetselskabet N1 på sin hjemmeside.
Det drejer sig senest om området omkring Tjele ved Viborg, hvor strømmen var afbrudt fra 04.20 til 06.20. Afbrydelsen var ikke varslet og berørte 311 kunder, skriver N1.
På hjemmesiden for elnetselskabet kan man se, at årsagen til afbrydelsen endnu er ukendt, men at selskabet "er på vej for at lokalisere fejlen."
Tidligere lørdag var det elkunder i Ans nord for Silkeborg, der ikke havde noget strøm. I tidsrummet 01.20 til 03.20 var strømmen afbrudt for 360 kunder i det område. Heller ikke her kender selskabet endnu årsagen til fejlen.
Midtjyde skifter til norsk fodbold
Angriberen Mads Kristian Hansen siger farvel til Superligaen i fodbold - i hvert fald i denne omgang.
FC Nordsjælland-spilleren, der er fra Ikast, skifter til norske SK Brann på en kontrakt, der løber til 2028. Det skriver FC Nordsjælland.
Mads Hansen skiftede til Farum-klubben i 2022 fra FC Midtjylland, hvor han også har gået på akademiet.
Varme fra krematorie bruges allerede - nu kan flere snart tilslutte sig
En kremering varer typisk halvanden til to timer, og i Silkeborg er man nødt til at holde ovnen kørende alle ugens dage for at følge med.
Hver dag buldrer den kæmpemæssige ovn på Silkeborg Krematorie, som kan blive op til 1200 grader varm.
Udover at imødekomme den afdødes ønske om en kremering, kommer varmen faktisk også de lokale til gode på andre måder. Siden 2010 har man nemlig anvendt overskudsvarmen til fjernvarme.
Og nu kan der være mere overskudsvarme på vej til de danske husstande, efter et enigt Folketing fredag besluttede at ophæve et prisloft, der ellers har blokeret.
24 timers slid giver penge i kassen
Fra fredag til lørdag roede Holstebro Roklub i 24 timer i træk. Det kaster i alt 55.000 kroner af sig i sponsorater.
- For en lille klub er det nogle gange svært at få det med pengene til at hænge sammen. Så enten skal vi betale mere i kontingent, eller også skal vi finde andre måder, pointerer næstformand Niels Peter Nørgaard.
Bestanden falder støt
Bestanden af skarver herhjemme er siden 2000 skrumpet med 20 procent. Det svarer til, at hvert femte ynglepar af skarver er forsvundet på to årtier, skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.
En af årsagerne er, at den fiskespisende fugl forstyrres af en stigende bestand af havørne. Det forklarer seniorforsker på Aarhus Universitet Thomas Bregnballe.
- Ørnene jager de store unger og skræmmer de voksne skarver væk fra rederne, så krager og måger kan snuppe æg og små unger, siger han til DOF's hjemmeside.
77-årig snydt af falsk bankmand
Heidi Juul og hendes mand Jack Cramer har lagt meget energi i at forklare hendes mor, hvad og hvem hun bør være på vagt overfor. De har blandt andet talt om falske bankbude.
Alligevel var hendes mor fredag uheldig at få besøg af en sådan en.
Det endte med at koste 77-årige Jytte 15.000 kroner.
Færdigbyggede huse sejlet til ø
Ved midnatstid natten mellem fredag og lørdag blev fem færdigbyggede huse sejlet fra fastlandet i Struer over Venøbugten til Venø.
Transporten krævede hjælp fra en større færge, mens Venøfærgen sejlede ud og lå i bugten under operationen.
Flere partier kræver redegørelse fra borgmester
Flere partier i Viborg Byråd efterlyser nu en redegørelse fra byens borgmester Ulrik Wilbek (V).
Det sker efter, at mediet Finans tidligere på ugen kunne fortælle, at Wilbeks kæreste er blevet ansat i BioCirc, som efter planen skal levere et stort energiprojekt til Viborg Kommune.
En rygskade sendte Iben i en ny retning
Iben Thisvad spillede oprindeligt fodbold i FC Horsens, men en rygskade satte en stopper for det i de senere teenageår.
Hun var dog ikke færdig med sporten. Klubben spurgte Iben, om det ikke var noget for hende at blive træner. Nu er hun en fremadstormende fodboldtræner i FC Midtjylland.
Kendt iværksætter sætter michelin-kok stævne
I en ny udgave af Den Røde Stol har iværksætteren Rosa Kildahl inviteret michelin-kokken Nicolas Min Jørgensen.
Selvom de begge holder til i det vestjyske, har de aldrig mødt hinanden før. Men Rosa Kildahl er fascineret af Nicolas Min Jørgensens bedrifter med sin restaurant i Agger, der fik en michelin-stjerne efter bare ét år.
- Han må jo være meget målrettet som person, og jeg vil spørge ham om, hvordan han har turdet have så vilde planer herude vestpå, siger Rosa Kildahl.
Her Svends bedste tips til at finde kærligheden
Kniber det med kærligheden i 2025? Frygt ej, for Svend Hansen har samlet sine tre tips til, hvordan man finder kærligheden.
Nu har selv fundet kvinden, han forventer, bliver den sidste kæreste, han får.
Togstrækning lukket hele weekenden
Lemvigbanen - også kendt som VLTJ - er lukket frem til søndag aften, oplyser Midtjyske Jernbaner A/S.
Det skyldes, at der skal udføres gravearbejde på stationen i Lemvig, som forberedelse til at Lemvigbanen overgår til batteritog.
Derfor bliver al togkørsel på strækningen Vemb-Lemvig-Thyborøn indstillet resten af weekenden. Der bliver i stedet indsat togbusser.
Besparelse koster penge
En spareøvelse koster det næste lange stykke tid penge for UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern (UCRS)
Det kan TV MIDTVEST nu fortælle på baggrund af en aktindsigt.
I december stoppede tre vellidte lærere på uddannelsescentret HHX efter gensidig aftale, fordi man skulle spare penge.
Pas på dødt dyr på vejen
Vær ekstra opmærksom, hvis du fredag aften kører på Holstebromotorvejen i retning mod Holstebro.
Der ligger et dødt dyr midt på vejen mellem afkørsel 20 Tvis og afkørsel 21 Holstebro Ø.
Vejhjælp er på vej, oplyser Vejdirektoratet.
Her vil de unge hellere mødes i virkeligheden end digitalt
Hvordan får man unge mennesker væk fra skærmen og ud blandt andre unge fredag aften?
Det kan måske lyde vanskeligt, men i Tim har de knækket koden.
Herning udbygger forspring i toppen
Ishockeyholdet Herning Blue Fox ligner efterhånden en sikker vinder af grundspillet i Metal Ligaen.
Fredag aften tog herningenserne en udesejr på 5-2 over Sønderjyske. Det var den femte ligasejr i træk for Herning, der blot har tabt to ligakampe siden 18. oktober.
Dermed er forspringet i ligaen nu på 18 point i toppen ned til Odense Bulldogs på andenpladsen.
Se ung kunstners første vægmaleri her
I flere dage har Nanna Jakobsen arbejdet på et stort vægmaleri i kultur- og medborgerhuset i Herning, og nu er det færdigt.
Michelle og hendes 14-årige søn mistede alt i brand
Michelle Hansen og hendes 14-årige søn mistede alt, hvad de ejede, i en brand, og nu kæmper de for at starte et nyt liv.
Nye regler truer Limfjords-erhverv
Peter Hald raser over en ny forvaltningsplan for hummerfiskeriet, som han mener vil sætte en stopper for fiskeriet med garn i Limfjorden.
Nu er omstridt museum åbent
Fredag blev et nyt kunstmuseum indviet i Skive.
Det er det tidligere Skive Museum, der nu har skiftet navn og retning. Genetableringen er sket som led i en større strategi, hvor museet håber at kunne tiltrække flere besøgende ved kun at fokusere på kunstudstillinger.
Indtil nu har man på museet kunne opleve og lære om Skives historie, se knogler og kunst, og det, at man ikke længere kan det, har mødt en del kritik fra vrede borgere fra Skive-egnen.
Der blev blandt andet skrevet læserbreve i avisen, og i september sidste år blev der også afholdt borgermøde.
Skive Kunstmuseum har fredag udvidet deres åbningstid, og museet kan opleves indtil klokken 20 fredag aften.
Trådte ud af Indre Mission: Hvide Sande-musiker udgiver sange om tvivl
Fredag udkommer albummet 'Ventede På Noget, Der Ventede Med At Komme'. Bag pladen står den 29-årige musiker Karl Kristian Thuesen.
Det nye album rummer 11 sange, og pladens store tema er tvivl i forhold til det livssyn, man er rundet af. Hvide Sande-musikeren trådte som 20-årig ud af Indre Mission, som i høj grad havde præget hans opvækst.
- Som barn får man en ramme, og den vil man gerne passe ind i. Når man så ikke synes, man passer helt ind, så bliver man måske lidt afventende. Jeg havde svært ved at give mig selv lov til at have plads til min tvivl, da jeg var i det, siger Karl Kristian.