Kort nyt

27. jan 2025 kl. 17:47

Pludselig fik en gruppe krondyr travlt

Flere har de seneste dage registreret en ulv omkring Brande. En af dem er Emil Harrild Bach Jensen.

- Pludselig kunne jeg se, hvordan krondyrene løb mod skoven med en ulv i hælene, forklarer han. 

2 minutter siden

Regeringen overvurderede tilskud til foder

En ny ordning, som giver landmænd tilskud til at købe mere klimavenligt foder, er foreløbig blevet benyttet af to procent af de tilskudsberettigede landmænd.

Det viser dokumenter fra Fødevareministeriet og Ministeriet for grøn trepart ifølge Zetland.

Regeringen forventede, at den frivillige ordning ville blive brugt til 33 procent af køerne i konventionelt landbrug. I stedet er den blevet brugt til 3 procent af køerne.

21 minutter siden

Partier strammer trossamfundsloven

En række partier er gået sammen i en politisk aftale om at stramme trossamfundsloven. Partierne vil sætte hårdere ind overfor problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer. Det skriver By-, Land og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.  

Derudover vil partierne skærpe indsatsen overfor hadprædikanter. Fremover vil anerkendte trossamfund kunne miste deres anerkendelse, hvis de tillader en hadprædikant at forkynde. 

- Vi vil adfærden med kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter til livs. Det er religiøs ekstremisme, og det skal vi bekæmpe, siger kirkeminister Morten Dahlin i pressemeddelelsen. 

Det er Regeringen der sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er gået sammen om den politiske aftale.

47 minutter siden

Tæt tåge her til morgen

Mange vil her til morgen vågne op til tåge her i landsdelen. 

Særligt i Viborg, Ikast-Brande og Silkeborg kommune har DMI udsendt varsel om tæt tåge. Her kan sigtbarheden være ned til 100 meter. 

Derfor opfordrer DMI også til at være særlig opmærksom i morgentrafikken. Det skriver de på deres hjemmeside. 

Tågen kommer de fleste steder til at hænge ved til op ad formiddagen, hvorefter den bliver afløst af regn.

Kl. 04.50

Aflyste tog

Morgentoget mellem Thisted St. og Struer St. klokken 6.38 er aflyst. Det oplyser GoCollective. Der er i stedet indsat en togbus, der kører fra Thisted klokken 6.43. GoCollective oplyser, at bussen kan være en smule forsinket i forhold til den normale køreplan.

Toget fra Struer St. til Århus H klokken 7.03 er også aflyst. GoCollective oplyser, at de arbejder på at finde en erstatning.

Aflysningen skyldes materielle forhold. 

Kl. 04.44

Efter slagsmål ved stutteri: Kendt dyreaktivist kræves fængslet

Lussinger, råb og håndgemæng mellem voksne mænd og kvinder. Det er indholdet i en video, der er optaget 17. september 2023 omkring klokken 14, og som siden har floreret i medierne.

Det er dette slagsmål, der er omdrejningspunktet for en retssag, der begynder ved Retten i Viborg onsdag morgen klokken ni, hvor fire personer er tiltalt for vold.

28. jan 2025 kl. 21:58

Nu er der håb for særlig aktivitet

Ny melding fra skatteminister Rasmus Stoklund (S) åbner for, at der fortsat kan spilles walkie-banko. 

28. jan 2025 kl. 21:01

Partier vil udskyde parkeringsafgifter

I byrådet i Viborg har Konservative og Liberal Alliance besluttet at de ønsker at udskyde og måske droppe parkeringsafgift på kommunens parkeringspladser. Det møder kritik fra øvrige medlemmer af byrådet. 

28. jan 2025 kl. 20:38

Tæt tåge kan påvirke morgentrafikken onsdag

Onsdag starter ud med dis og tåge i store dele af landet, og der er risiko for tæt tåge, der kan påvirke trafikken.

Det skriver TV2 Vejret. 

I løbet af onsdag vil der falde en smule regn, det starter i sydvest og spreder sig gradvist til mere af landet i løbet af eftermiddagen.

Prognoserne viser små chancer for kig til solen.

Vinden er svag, så når det holder tørt i perioder, vil vejret være mildt for årstiden.

DMI har ligeledes varslet om tæt tåge frem til klokken 8 i dele af landet. I Midt- og Vestjylland er der varslet tåge i Silkeborg, Ikast-Brande, Favrskov samt Viborg kommuner. 

28. jan 2025 kl. 20:16

Omdiskuteret beslutning er nu omgjort

For syv måneder siden blev cykelrutteren Johan Price-Pejtersen diskvalificeret fra DM i enkeltstart. Han er nu udråbt som vinder. 

28. jan 2025 kl. 20:00

Stor efterspørgsel på vågetjenesten

Langt flere benytter sig af vågetjenesten i Kirkens Sociale Arbejde i Viborg.

På bare to år er der sket en tredobling af vågetimer. I 2022 vågede frivillige i 316 timer, mens de i 2024 vågede i 976 timer.

28. jan 2025 kl. 19:14

Politifolk skal have samme rettigheder som soldater der er ramt af PTSD

Dansk Folkeparti kommer med et nyt forslag til et udspil

Politifolk der ifører sig en blå skjorte skal have samme muligheder for at få psykisk hjælp som soldater, der trækker i en grøn uniform. Det mener Dansk Folkeparti, der er kommet med et nyt forslag til et udspil, der skal hjælpe blandt andet politifolk, hvis først skaden er sket. 

Didde Rovsing Knudsen lever med PTSD efter en voldsom ulykke, der skete for 20 år siden, hvor hun var på arbejde som politibetjent. Hun hilser forslaget velkomment. 

28. jan 2025 kl. 19:04

Seks broers skæbne er afgjort ved byrådsmøde

Ved et byrådsmøde tirsdag aften i Silkeborg Kommune stemte et flertal bestående blandt andre af Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative for, at lodsejere skal have lov til at bygge privat bådebro.

Tidligere har lodsejere i Silkeborg fået dispensation til at bygge private bådebroer i sådan et omfang, at der eksempelvis omkring Thorsø ved Virklund er 84 ud af 90 parcelhusgrunde, som har en bro.

Men en større debat afledt fik forvaltningen i Silkeborg til at foreslå, at alle private broer skulle afvises i fremtiden.

Siden er det blevet sådan, at det nu er op til politikere at vurdere sagerne enkeltvis. På tirsdagens byrådsmøde blev denne beslutning omgjort til glæde for seks lodsejere.

28. jan 2025 kl. 18:38

Forsvarer med angreb på anklager i sag om drabsforsøg

Tirsdag gav anklager og forsvarere deres sidste bemærkninger i sagen om et voldsomt knivstikkeri i Ikast i november 2023, inden sagen skal afgøres.

- Det skyldes alene heldige omstændigheder og hurtig lægehjælp, at han stadig er her i dag. Det er rent held, at vi ikke i dag står med et drab, lød det fra anklageren i proceduren.

Forsvarsadvokat Camilla Nowak mente, at anklageren svælgede i dramaet i sagen.

28. jan 2025 kl. 18:20

Profil går på banen til særlig kamp

Det bliver en særlig kamp for FC Midtjylland-profilen, når han torsdag aften går på banen mod det tyrkiske storhold Fenerbache. 

28. jan 2025 kl. 16:56

Historisk bygning plaget af graffiti

I flere måneder har Remisen Brande været plaget af graffiti tegnet på de historiske mure. 

Direktør for Remisen Brande mener, at der er tale om 'børnegraffiti'. Det er i hvert fald ikke tegn på professionelle. 

- Det er super ærgerligt. Vi vil hellere bruge tiden på det, som er mere i ånd med huset her, siger hun.

Nu overvejer direktøren at tage andre metoder i brug for at komme hærværket til livs.

28. jan 2025 kl. 16:09

Silke har droppet fritidsaktiviteterne

Hvert femte barn i 7. klasse går ikke til et fritidstilbud. Én af dem er Silke Birk Gundrosen, der for et par år siden stoppede til gymnastik.

- Der var for meget pres på, fortæller hun.

Hun er ikke alene om at have droppet idrætten, fordi der er for meget fokus på konkurrence. Hvert tiende barn har i en undersøgelse af Børns Vilkår svaret, at de har haft det på samme måde.

28. jan 2025 kl. 15:28

Efter dødsulykke: Der sker ingenting før næste år

Der er ikke mere at gøre for at sikre sikkerheden på den uheldsramte motortrafikvejsstrækning "motorvejshullet" nordøst for Herning.

Vejdirektoratet vurderer ikke, at yderligere skiltning vil have nogen betydning. Og et autoværn vil både være for dyrt og meningsløst.

28. jan 2025 kl. 14:53

- Vi er nødt til at sælge ud for at samle penge, siger kræftramt kvinde

I et halvt år har Betinna Pagh Pedersen forsøgt at samle penge ind til det en livsvigtig behandling i Florida i USA.

- Jeg skal have den behandling. Jeg har ikke noget valg. Så den ventetid, jeg oplever lige nu, er frygtelig, forklarer Betinna Pagh Pedersen.

I 2022 fik Betinna Pagh Pedersen konstateret kræft, efter lægerne fandt en tumor i galdegangen nær hendes lever. I dag er mulighederne for behandling i Danmark udtømte. Men en forholdsvis ny behandling i USA kan måske være hendes redning.

-  Jeg står mellem valget om at have alle de fysiske ting eller at forsøge at beholde mit liv, så der er ikke noget at rafle om. Vi er nødt til at sælge ud for at samle penge. 

28. jan 2025 kl. 14:40

Trusler mod tre skoler

Tre midt- og vestjyske skoler har tirsdag modtaget en mail med trusler, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.


28. jan 2025 kl. 13:32

Sommerhusejere er bekymrede for vildt vejr

I løbet af de kommende år, vil danskerne opleve mere vildt vejr med mere nedbør end tidligere. Særligt klimaforandringerne påvirker sommerhusejere. Hver femte svarer i en undersøgelse af Yougov foretaget på vegne af Alm. Brand, at de er bekymrede for, at deres sommerhus mister værdi i forbindelse med klimaforandringerne. 

Samtidig svarer næsten hver tredje, at de er nervøse for, at deres sommerhus lider skader på grund af det voldsomme vejr. 

Derfor er det også vigtigt, at sommerhusejerne handler på denne bekymring, sådan lyder det fra Jan Graversgaard, Direktør for Bygning, Løsøre, Indbo & Rejse i Alm. Brand

- Det er afgørende for sommerhusejerne at forstå risici og beskytte deres bolig mod de potentielle konsekvenser af det vildere vejr," siger han.