Kort nyt

21. maj 2024 kl. 16:43

Sommerligt vejr giver travlhed for politiet

Pinsens sol og varme har fået flere til at søge udenfor for at nyde det gode vejr.

Det fortæller politiassistent ved lokalpolitiet i Silkeborg Carsten Holm.

Ifølge politiassistenten har flere spillet høj musik på deres medbragte højtalere, hvilket har resulteret i en stribe af anmeldelser om musik til ulempe.

- Folk har taget godt imod det, når vi er rykket ud, siger Carsten Holm.

I flere tilfælde har åbne vinduer også resulteret i anmeldelser om musik til ulempe.

Derudover har flere personer støjet i forbindelse med indtag af alkohol.

- Det er helt åbenlyst, at folk er kommet ud af deres lejligheder på grund af det gode vejr, siger politiassistenten.

8 minutter siden

Giftig larve kan være farlig for din hund

En giftig larve kan blive et skæbnesvangert bekendtskab for din hund. 

Larven vinder indpas, og det får dyrlæge til at komme med advarsel.

40 minutter siden

Herningenser hyldet med pris

Kim Fonnesbech fra Herning Cykle Klub er kåret som årets ildsjæl af Danmarks Cykle Union.

Tirsdag aften blev han hyldet sammen med en række cykelstjerner i København.

- Kim Fonnesbech hædres for sin mangeårige og utrættelige indsats i Herning Cykle Klub. Han har været drivkraften bag utallige løb og arrangementer, stået i spidsen for klubbens drenge-/pigeudvalg og sikret en medlemsvækst på over 50 unge under 15 år på blot to år, Danmarks Cykle Union og og fortsætter:

- Da klubben i 2021 var lukningstruet, trådte han til og sikrede dens overlevelse. Hans evne til at engagere både unge ryttere og frivillige forældre gør ham til en sand ildsjæl.

48 minutter siden

Kraftig blæst på bro

Kører du over Sallingsundbroen her til morgen skal du være opmærksom.

Vejdirektoratet melder kraftig blæst på broen. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort. 

Blæsten forventes at aftage i løbet af morgenen.



Kl. 05.13

Nicolai er naboven

Vær en god, opmærksom nabo. Sådan lyder en klar opfordring fra Nicolai Svane, som de seneste tre år har forsøgt at samle naboerne i kampen mod indbrud.

- Jeg tror på, at det hjælper på trygheden, hvis vi italesætter og hjælper hinanden med, hvordan man kan forebygge indbrud, forklarer han.

Han er en ud af cirka 1000 frivillige nabo-venner i Danmark, som skal sørger for at samle naboerne om, at hjælpe hinanden med at forebygge samt være opmærksomme på indbrud. Et koncept som Trygfonden og Det det Kriminalpræventive Råd står bag.

4. feb 2025 kl. 21:24

Herning saver Sønderjyske over i hjemmebane-revanche

Efter to nederlag i træk i Metal Ligaen viste Herning Blue Fox tirsdag, hvorfor mandskabet er suverænt førerhold i den bedste danske ishockeyliga.

Herning slog Sønderjyske med 8-2.

Det var revanche for fredagens kamp i Herning, hvor Sønderjyske vandt med 5-4 efter forlængelse og straffeslag.

4. feb 2025 kl. 21:21

Hund blev forgiftet i hundeskoven

Annelise Andersens hund døde efter en tur i en hundeskov. 

- Det er jo ikke første gang, at den slags her sker. Jeg kan ikke forstå, at folk kan være så onde, siger hun. 

 

4. feb 2025 kl. 19:12

Videnscenter overlever foreløbigt

Først røg de af finansloven, og så trak Thisted Kommune støtten til Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi fra årsskiftet.

Selvom det fik forstander Jane Kruse til at tvivle på centeret fremtid, er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Læs hvorfor i artiklen herunder.  

4. feb 2025 kl. 18:54

VM-guldvinder fejret med pølser og fadøl

I går stod den på rådhuspandekager, da Emil Bergholt blev hyldet på Rådhuspladsen foran tusindvis af mennesker sammen med resten af de nykårede verdensmestre.

I dag stod den så på pølser og fadøl til den lokal fejring i Skjern.

4. feb 2025 kl. 17:30

Hus i brand: Brandvæsnet måtte tilkalde forstærkning

Opdatering

  • Politiet kan tirsdag aften fortælle, at en beboer var i huset, og er kørt til tjek på sygehuset for røgforgiftning. Vedkommende er selv kommet ud af huset.

Brand & Redning MidtVest var tirsdag eftermiddag til stede på en villavej i Troldhede, hvor 1. salen på et hus står i brand. 

Ifølge indsatsteder Kasper Andersen blev der tilkaldt yderligere hjælp fra brandstationen i Herning. 

- Vi har sprøjte og tankvogn fra Sdr. Felding, en sprøjte fra Videbæk og så er Herning på vej med en drejestige, sagde indsatslederen. 

Der var ingen personer i huset, da indsatlederen ankom, oplyste han.

4. feb 2025 kl. 16:27

Vejspærring ophævet: U-vending skabte trafikuheld

Tirsdag eftermiddag skete et uheld på rute 11, Aalborgvej, ved Thisted, som i løbet af eftermiddagen spærrede vejen. Vejen er igen farbar. 

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV MIDTVEST, at en U-vending var årsagen til trafikuheldet, hvor to biler var involveret. 

4. feb 2025 kl. 16:17

Enorm stæreflok i flot formation

Store flokke af stære finder oftere og oftere vej til Danmark om vinteren. 

Torkild Petersen var heldig at se en enorm flok fra sin altan flere dage i træk.

4. feb 2025 kl. 15:46

Bilister opfodres til at køre forsigtigt på bro

På Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at det fra tirsdag eftermiddag blæser kraftigt. Derfor opfordres bilister til at køre forsigtigt på Sallingsundbroen. 

Blæsten forventes at aftage onsdag morgen. 

4. feb 2025 kl. 15:31

Bager hopper med på populær trend

Dubai chokolade har de seneste måneder været her, der og alle vegne.

Den luksuriøse chokolade, der består af mælkechokolade, sprødstegt kataifi og pistaciecreme, har taget de sociale medier med storm.

Og i Ejvinds Bageri i Hvide Sande har de valgt at hoppe med på trenden. 

4. feb 2025 kl. 15:01

Erik fandt mystisk død kvinde - politi må vente længe på svar

93-årige Erik Mikkelsen fandt den 22. januar en død kvinde på sin mark i Istrup i Thy. 

Knap to uger senere ved politiet fortsat ikke, hvem kvinden er eller, hvordan hun endte på marken. 

Og der kan gå længe, før politiet finder frem til et svar. Det oplyser lokalpolitiet i Thisted. 

Lige nu ventet politiet nemlig på, at der bliver udarbejdet en DNA-profil, som skal sendes til samarbejdspartnere i ind- og udland, herunder Tyskland. 

Det forventes at tage lang tid, før DNA-profilen er helt klar.

Politiet har fået flere henvendelser i sagen, men ingen af dem har været nok til at opklare mysteriet om den døde kvinde. 

4. feb 2025 kl. 14:53

Nej tak til skovkirkegård

En skovkirkegård, der skulle ligge lige uden for Hinge, har to år efter, den fik grønt lys, alligevel modtaget et afslag. Det er en kold klud i ansigtet på dem, der havde glædet sig.

4. feb 2025 kl. 14:09

Gæsterne elsker vestkysten

Klitterne og det skummende Vesterhav er i den grad noget, turisterne er vilde med.

95 procent af gæsterne i højsæsonen og 98 procent af gæsterne i ydersæsonen er tilfredse eller meget tilfredse med opholdet på Vestkysten. Det svarer de i en ny gæsteundersøgelse lavet for Partnerskab for Vestkystturisme.

Havet og naturen er de største trækplastre, mens et større udvalg af oplevelser, butikker og spisesteder vil give en pil op.

- Vestkysten har en skyhøj tilfredshed, der ligger over konkurrerende destinationer i Danmark, og det er meget positivt, siger Mogens Christen Gade, som er formand for Partnerskab for Vestkystturisme, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er lavet blandt danske og internationale gæster fordelt på ti feriesteder langs Vestkysten. Den viser også, at gæsterne meget villige til at anbefale vestkystferie til venner, kolleger og familie.

Partnerskab for Vestkystturisme er samarbejde mellem ti vestkystkommuner – herunder Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern.

4. feb 2025 kl. 13:25

Nordiske operatører i spil til kriseramt rute

Antallet af passagerer har aldrig været lavere i Midtjyllands Lufthavn, og en kommune har trukket sin støtte til den.

Alligevel er der forhandlinger i gang med tre nordiske operatører til ruten mellem Karup og København.

4. feb 2025 kl. 12:42

Første dom i Operation Bianco

Retten i Esbjerg har tirsdag idømt en 42-årig fem måneders betinget fængsel for at have solgt minkskind i bytte for narkopenge.

Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Den 42-årige er den første i den såkaldte Operation Bianco, der får en dom.

I retten erkendte han, at han over to gange har modtaget 276.679 kroner som betaling for minkskind. Pengene stammede ifølge TV MDITVESTs oplysninger fra narko. 

Retten har ud over fængselsstraffen idømt den 42-årige 100 timers samfundstjeneste og konfiskeret 89.600 kroner fra den dømte på anklagemyndighedens anmodning.

Inden længe vil flere andre forventeligt få en dom.

Torsdag afsiger Retten i Kolding dom mod en 59-årig, som sidste uge erkendte, at han via et job i Midt- og Vestjylland havde fået kendskab til branchen og derfor kunne agere mellemmand.

4. feb 2025 kl. 12:42

Dreng på el-løbehjul kørt ned af 19-årig spritbilist

En 17-årig dreng blev mandag aften kørt ned i Vildbjerg. 

Det fortæller Andreas Suhr, der er fungerende politikommissær ved lokalpolitiet i Herning. 

Den 17-årige dreng blev ramt i et højre sving på Park Allé, da han kom kørende på sit el-løbehjul. 

Han blev påkørt af en 19-årig mand i en personbil, der efterfølgende blæste 1,18 i promille. 

Den 17-årige kom dog ikke slemt til skade i uheldet. 

- Det var ikke nødvendigt at køre ham til tjek på Gødstrup, så han slap heldigvis billigt, siger Andreas Suhr.  

Den 19-årige er nu blevet sigtet for spirituskørsel og for overtrædelse af ubetinget vigepligt. 

4. feb 2025 kl. 11:29

Nye tal for antallet af indbrud

Færre havde sidste år besøg af indbrudstyve, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I de midt- og vestjyske kommuner er det samlede antal faldet med syv procent, men nogle steder går det den modsatte vej.