Sidse fik særligt fællesskab efter sin fars pludselige død

Det er seks år siden, men alligevel husker Sidse Kildahl Larsen tydeligt den dag hendes verden væltede som 14-årig.

Hun var netop kommet hjem fra en ferie i Sri Lanka sammen med sin far, og da hendes forældre er skilt, tog hun hjem til sin mor for at være sammen med hende om aftenen.

Næste morgen vågnede Sidse tidligt af jetlag, og så hørte hun sin mor snakke i telefon.

Hun tænkte straks, at det var noget med morens arbejde, da samtalen handlede om hjertelungemassage og en ambulance.

Men samtalen tog en drejning.

- Da min mor sagde i telefonen; "hvad gør vi med hendes ting?", gik det op for mig, at det var mig og min far, hun snakkede om, fortæller den i dag 20-årige Sidse Kildahl Larsen fra Lemvig.

Det var Sidses fars kæreste, der havde fundet hendes far livløs i sengen om morgenen.

- Et kvarter efter fik vi så at vide, at han ikke kunne genoplives. Han var død. Jeg faldt sammen, og jeg var i chok, husker hun.

Gruppe giver fælles sprog

Godt to uger efter Sidse Kildahl Larsen mistede sin far begyndte hun i gruppen ’Børn og unge i sorg’ i Lemvig.

Et lokalt tilbud til de børn og unge, der har mistet en forælder, en søskende eller en anden nær person. Men også et tilbud til dem, som er tæt på kritisk syge.

- Jeg har et fællesskab her i gruppen, hvor jeg ikke skal være begrænset af de følelser, jeg går med, og det er en lettelse i perioder, hvor jeg har det svært. Vi har et fælles sprog her, siger Sidse Kildahl Larsen og tilføjer:

- Gruppen har hjulpet mig rigtig meget i min sorgproces. Da jeg begyndte i gruppen, var jeg utrolig vred i min sorg, og der hjalp gruppen mig med at sætte ord på den vrede, som jeg havde.

For alle børn og unge

Gruppen er for børn fra seks år og op efter, og deltagerne bestemmer selv, hvor længe de ønsker at være en del af sorggruppen, og hvor mange gange de møder op.

Flere har været en del af gruppen i flere år, og det betyder, at aldersspændet mellem den yngste og den ældste lige nu er otte år.

Ifølge gruppeleder for sorggruppen Katja Piehl Østergaard betyder aldersspringet i gruppen intet negativt.

- Man kan snakke sammen på flere forskellige niveauer, og fordi det er det samme, som de taler om, så kan man faktisk spejle sig i følelser som en 8-årig kan have på samme måde som en 16-årig, fortæller Katja Piehl Østergaard og fortsætter:

- Vores vigtigste opgave er at lytte og være der for børnene og selvfølgelig give dem rum og plads til at være i sorgen.

Tilbuddet eksisterer i kraft af fundraisere, sponsorer og frivilliges indsats.