Cirkusprinsesser og bananlikør: Johnny Madsen deler ud af sine noter fra livet

Cigaretterne ligger klar på bordet. Hvidvin i et stort glas står ved siden af.

På den måde er meget som det plejer, andet har ændret sig. For nu er Johnny Madsen ikke længere kun musiker og billedkunster. Han er også forfatter, for den 72-årige vestjyde har noget på hjerte.

- Jeg har hele tiden skrevet på lapper, papirer, selvangivelser og toiletruller. Ingen roman. Når jeg møder noget i verden, så er man nødt til at skrive på noget. 

Nu er lapperne blevet til en bog. Nogle sider er fyldte, andre står næsten blanke, kun med enkelte sætninger til at udfylde dem.

"Tilværelsen blev min skæbne" er titlen, der samler iagttagelserne fra et langt liv.

Ingen cirkusprinsesser

Tv-vært Dan Sørensen har taget turen til Fanø for at tale med Johnny om udgivelsen. De kender hinanden, Dans far spillede fodbold med Johnny. 

Nu taler de om dengang, hvor Johnny helst ikke løb forgæves på banen, og hvor ungdommen udspillede sig på havnen i Thyborøn.

- Havde vi nogle cirkusprinsesser i Thyborøn? Nej, det havde vi ikke. Var vi tæt på det? Nej. Det var vi slet ikke.

Men den dag cirkus kom til byen, skete der noget nyt. Johnny blev forelsket, for prinsesser var der ikke mange af i Thyborøn. Alligevel var der ting, man kunne regne med, som var mere kontinuerlige og kom til tiden.

- Da jeg var ung i Thyborøn, var den stærkeste likør, vi kunne få, bananlikør. Og den stærkeste porno vi havde, var Daells Varehus' sommerkatalog, læser Dan Sørensen op af bogen.

- Ja, sådan var det. Sådan var det, lyder konklusionen fra hovedpersonen selv.

Han fortæller om en ungdom, hvor man stjal en cykel, hvis ens eget var blevet stjålet. Hvor Daells Varehus' sommerkatalog kastede glans over fiskerbyen.

Det var dengang. Siden da kom rockstjernen Johnny Madsen til.

Hvad er der blevet af ham, spørger Dan Sørensen.

- Jeg ved det ikke rigtigt, lyder svaret.

Han har stået på de store scener. Han har ligesom været der, lyder refleksionerne. 

- Jeg ved ikke, om vi kommer ud at spille igen. 

- Jeg gider ikke hoteller. Så må du ikke ryge. Køkkenet er lukket. Det er ikke så sjovt.

Måske er han blevet for gammel, siger han selv. I sommers tilbragte han nogle timer på Skanderborg Festival, men scenen trak ikke i ham.

- Jeg har bare ikke lyst til det.

Nu er det kunsten, der betyder mest, men det har den egentlig gjort længe. Selv da Johnny var på toppen af sin karriere malede han hver dag, og det gør han stadig.

- Det kan jeg sgu ikke lade være med.

Så det stopper han nok heller ikke med, lyder det. Men musikken er måske blevet spillet for sidste gang. Og imens er Johnny blevet forfatter til den tilværelse, der blev hans skæbne.