Færre bliver boende i deres barndomskommune

Flere og flere flytter væk fra hjemstavnen.

Nye tal fra Momentum viser, at det nu kun er omkring hver fjerde, som bliver boende i kommunen, hvor de er vokset op, mens det tilbage i 2006 var tættere på hver tredje.

- Et godt udgangspunkt for at forstå flyttemønstre er at se på det som livsfaseflytninger. De fleste flytter hjemmefra på et tidspunkt for at tage en uddannelse, og flere og flere får en videregående uddannelse, som de skal flytte for. Så det er en rimelig forklaring på, at der er en stigende fraflytning, forklarer Helle Nørgaard i en pressemeddelelse fra KL's analysemagasin, Momentum.

Hun er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

Her i landsdelen er det Thisted og Morsø Kommune, som er bedst til at holde på deres unge. I Thisted bliver 31,7 procent boende og i Morsø er tallet 28 procent.

- Når de unge flytter hjemmefra, spiller det også en stor rolle, hvor vennerne flytter hen. Hvis mange i omgangskredsen for eksempel flytter til en af de store studiebyer for at tage en uddannelse, så kan det trække flere med, ligesom det kan opfattes som mere cool at flytte til storbyen i stedet for at blive tilbage, siger Helle Nørgaard.

Der, hvor flest flytter væk fra i det midt- og vestjyske, er Favrskov og Lemvig kommune, hvor kun 11,7 og 14,5 procent bliver boende. En lille smule bedre ser det ud i Struer, hvor 15,5 bliver i barndomskommunen.

Flere kommer også retur

Mens færre bliver boende, så er der en lille stigning i, hvor mange der vender hjem efter at have boet i en anden kommune i minimum to år.

Det er dog langt fra nok til at dække for de mange, som flytter væk. I dag er det 57,2 procent af de 35-årige, der bor i en anden kommune end barndomskommunen. I 2006 var det kun 50,9 procent.

Her i landsdelen står det bedst til for Silkeborg, hvor hele 19,5 procent vender retur. Samtidigt er en af bundskraberne igen Lemvig Kommune, hvor blot 11,4 procent kommer tilbage.

Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd og også sidder i byrådet i Lemvig Kommune, mener, at tallene betyder, at der skal gøres noget.

- Selv med en stor indsats, så fortsætter bosætningstendensen. Så vi er nødt til at sikre, at der også i de mindre uddannelsesbyer er universitetscampusser, professionshøjskoler og erhvervsakademier, siger Steffen Damsgaard i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Og der skal arbejdes på at sikre et land i bedre geografisk balance, så man kan leve, bo, uddanne sig, arbejde og have et helt liv i hele landet. Der er vi ikke endnu, og det viser analysen med al tydelighed.