Kommunernes p-indtægter er steget med 41 procent på ti år

Betalinger for parkeringspladser og bøder for ulovlige parkeringer løber i en stadig større strøm ind i kommunernes og statens kasse.

Det viser en gennemgang, som bilejernes interesseorganisation FDM har lavet, skriver Jyllands-Posten.

I alt er de to parkeringsindtægter samlet set steget med 41 procent de sidste ti år.

I 2016 havde 43 kommuner parkeringskontrol, og 22 kommuner havde betalingsparkering. Det er kommunerne, der står for at indkræve p-betalingen og p-afgifter, men de skal aflevere halvdelen af afgifterne til staten.

Kommunerne må dog trække en del af de indtægter, de får på p-betaling, fra beløbet, de skal aflevere til staten. Det kræver, at de i stedet bruger pengene på investeringer i parkeringspladser og parkeringsanlæg.

I 2008 gav parkeringsindtægterne 649,7 millioner kroner. I år forventes det beløb at stige til 916,3 millioner kroner.

Udviklingen vækker bekymring hos FDM, der frygter, at særligt afgifterne er en bekvem måde at hente penge til slunkne kommunekasser.

- Kommunerne må jo gerne. Men det er nærliggende at tro, at det bliver en meget bekvem indtægt for kommunerne, siger juridisk konsulent Dennis Lange til Ritzau.

Han mener, at bilisterne betaler to gange for deres parkering.

- En stor del af de her penge, som kommunerne får ind, kommer fra betalingsparkering. Altså man skal betale for at parkere på de kommunale pladser, siger han.

- Det er pladser, som man teknisk set har betalt for over kommuneskatten allerede.

Kommunernes Landsforening (KL) afviser, at der er tale om en pengemaskine.

- De fleste kommuner bruger p-afgifter og p-betaling til at regulere trafikken - ikke til at få flere penge i kommunekassen, siger formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) til Jyllands-Posten.