Lene Beier har satset alt på alpehotellet - og der er ingen plan B
Vejen til det østrigske hotel har været belagt med udfordringer af forskellige slags for Beier-familien. Men de elsker livet i Tyrol.
Stilheden i foyeren er både påfaldende og uventet.
Men den snyder, for faktisk er der fuldt hus.
Gæsterne er for kort tid siden vraltet afsted på deres skistøvler til pisterne, og nu er der ro, indtil de begynder at komme tilbage i eftermiddag.
Men fornemmelsen af travlhed ligger alligevel over stedet som sneen på toppen af Alperne bagved hotellet.
Fra køkkenet bag baren lige inden for døren, kommer Lene Beier susende. I forklæde, løse bukser og lilla Crocs.
Hun har travlt.
For at få den østrigske drøm til at løbe rundt, må hun selv gøre det samme.
Lene og Anders Beier har nemlig sat alt på sort, som hun selv siger. For selvom hotellet er med i et tv-program, er det ikke fiktion.
Det er alvor. Og det er en drøm. En alvorlig drøm, som begge må og skal have til at gå i opfyldelse.
For der er ikke nogen plan B.
Og for at understrege det, har Lene Beier netop sagt sit job op som vært på ’Landmand søger kærlighed’.
Farvel til jobbet
Der er travlt på hotellet. Hele tiden.
Heldigvis har Lene Beier, der stammer fra Skive, lige tid til at lave en kande kaffe og snakke om både hotellet og sin nu tidligere værtsrolle.
- I princippet kunne jeg jo godt rejse hjem og lave ’Landmand søger kærlighed’. Men jeg kan mærke, at det ville føles forkert, siger hun.
Optagelserne til programmet, hvor folk på landet forsøger at finde en kæreste, tager to måneder ud i én køre at optage.
Og det er for lang tid at være væk fra Østrig, synes hun. At rejse frem og tilbage er heller ikke en løsning.
- Jeg ville føle, at jeg kun ville være halvt til stede i programmet, fortæller hun.
- Når man blander sig i folks ægte liv på den måde, skal man som vært altid være standby. Hvis der er en krise, så skulle jeg gerne kunne komme hurtigt forbi og snakke. Og det ville jeg ikke kunne, hvis jeg var her.
Lene og Anders Beier har puttet alt, hvad de ejer og har ind i hotelprojektet. Det tv-kendte hus i Søvang er solgt. Et hus mere er solgt, og Anders Beier har også sagt sit job op.
Så derfor er det på hotellet, Lene Beier helst vil lægge sine kræfter nu.
Også selvom det gør ondt at sige farvel efter 13 år med ’Landmand søger kærlighed’.
- Nogle gange er man bare nødt til at lade noget gå, som man holder meget af, for at være 100 procent i noget andet, siger hun.
Og for at hotellet kan blive til en succes, skal både hun og Anders Beier være der 100 procent.
Den proces kan man følge i 'Beier på alpehotellet' på TV 2 og TV 2 Play.
Hun vil ikke fortælle, hvor meget hotellet kostede, men et godt bud er et tocifret millionbeløb.
Så alt er solgt i Danmark. Det hele er flyttet til Østrig. De har lån til op over begges ører, og alt andet end succes kan ikke bruges.
For der er på nuværende tidspunkt ingen vej tilbage.
Klippen
Drømmen har altid været der for de to.
Lige siden de mødte hinanden for 23 år siden, har de snakket om ”når de skulle have et hotel”.
Kærligheden faldt efterhånden på Alperne, men rejsen til Liftweg 1 i byen Itter har været lang. Ikke mindst den økonomiske rejse.
- Vi har ikke fået det her hotel foræret af for eksempel TV 2, som mange tror. Tværtimod har vi arbejdet i mange år for det her, fortæller Lene Beier.
I to årtier har ægteparret Beier tjent, spinket, sparet og investeret deres penge i huskøb, hussalg og forskellige virksomheder.
Langsomt, men sikkert, lagde de et økonomiske fundament, der ville kunne bære vægten af et hotel i Østrig. Selvom de aldrig rigtigt vidste, om drømmen rent faktisk ville blive til noget.
For snakken var der. Men handlingen manglede.
- På et tidspunkt sagde vi til hinanden, at nu gik vi ud til klippen. Og enten sprang vi, eller også gik vi aldrig derud igen, fortæller Lene Beier.
Og efter flere lange og mange rejser rundt i det tyrolske område, stod familien pludselig med muligheden for at købe netop det hotel, de havde set i deres drømme.
Og så sprang de.
Mor med på holdet
Det værste er brusekabinerne.
Lørdag er skiftedag, så der skal alle værelserne gøres rene, inklusive brusekabinerne.
- Det er frygteligt. Du bliver nødt til at lukke dig inde i kabinen og så skrubbe løs. Det er det værste job, fortæller Lene Beier.
Der er ingen fine fornemmelser hos hverken Lene eller Anders Beier, så de trækker lige så tit i gummihandskerne som den lille håndfuld danske unge mennesker, de har ansat.
Der er flad ledelsesstruktur, siger hun, så alle hjælper til med alle opgaver.
På rundturen rundt på hotellet dukker hendes mor op på en af gangene.
Jytte Ransborg, som faste seere kender fra Beier-familiens nabohus i Søvang, er også ansat på hotellet. Og hun har som regel også travlt.
Altså, teknisk set har hun fri i dag, gør Lene Beier hende opmærksom på. Men Jytte Ransborg har lagt mærke til, at der trænger til at blive fejet ved den udendørs spa.
Og så kommer mutter med kost og spand. Men hun kan lide det.
- Det er sjovt hernede. Vi er én stor familie med ansatte og gæster, og der sker altid noget. Ikke to dage er ens, siger hun.
Når skisæsonen er forbi, drager hun dog til Danmark igen. Der er trods alt også en familie derhjemme.
Og familie er generelt kodeordet på hotellet.
Faktisk er det næsten det eneste, der kan få Lene Beier til at opgive drømmen.
Drengene
Hvis man gik og troede, at man bare kunne købe et hotel i Østrig og gå i gang, så tager man fejl.
Det østrigske bureaukrati er nemlig lavet af et andet stof end det danske.
Et noget ældre stof.
-Alt er digitalt i Danmark, mens alt er i ringbind i Østrig, fortæller Lene Beier.
-Vi bruger MitID, mens de vil gerne have et stempel på et stykke papir.
Derfor var tiden fra håndtrykket med de tidligere hotelejere og til de rent faktisk stod med nøglerne også lang.
Der var stort set ikke den notar, ambassade eller konsulat, de ikke har besøgt for at realisere drømmen.
Bunker af papir, blæk og stempler.
- Man skal eddermame hænge i. Bare det at skifte læge var ikke umuligt, men meget besværligt, siger Lene Beier.
Generelt er Østrig lidt i en anden tidslomme. I den mindste søn Ottos østrigske folkeskole i Hopfgarden bruger man en fyldepen, når der skal laves skoleopgaver.
Og man står ret bag stolen, indtil læreren har sat sig.
Men det betyder ikke noget for 13-årige Otto. Han trives.
- Han står på ski fra det sekund, han får fri fra skole og så resten af døgnet. Han lever primært på en skibakke, fortæller Lene Beier.
Også den ældste søn er glad. Som 16-årig er han færdig med skolen, og lige nu arbejder han i køkkenet på hotellet.
Men planen er, at han skal arbejde i et års tid på den lokale McDonalds, indtil han finder ud af, hvad han vil.
- Han snakker lidt om at blive helikopterpilot. Og dem er der jo brug for hernede, siger Lene Beier og hentyder til de redningshelikoptere, der henter skiturister med brækkede ben eller flyver patienter fra de små bjergbyer til hospitalet.
Drengene er glade. Og det er vigtigt.
- Hvis et af børnene mistrives, så dropper vi det hele. Familien er det vigtigste. Så kan drømme være drømme og hotel være hotel, siger Lene Beier.
Ovnene virkede ikke
Et hotel er dyrt.
Derfor skulle Anders og Lene Beier have finansieret noget af projektet, og de havde faktisk fundet en løsning.
Lige indtil Lene Beier var med i tv-programmet ’Forræder’. Her mødte hun nemlig iværksætteren Birgit Aaby, som hun blev gode veninder med.
Birgit Aaby fattede efterfølgende interesse for Lene Beiers hotelprojekt, og over en kop kaffe blev de enige om, at hun skulle købe sig ind i en del af selve hotelbygningen.
Så den løsning valgte de i stedet.
Beier-familien selv står for driftsselskabet, og med driften følger alle de udfordringer, der skal til for at skrive et godt eventyr.
- Der var en masse ting, der kom bag på os, da vi først kom i gang, fortæller Lene Beier.
De tidligere ejere var et sødt, ældre ægtepar fra Storbritannien, så Anders og Lene Beier ville ikke gå og kigge i alle skabene eller tænde ovnene for at se, om det hele virkede.
Men det skulle de nok have gjort.
- Ovnene virkede ikke. Og sådan to nye ovne koster lige 150.000 kroner. Der var ikke en røremaskine. Der var ikke en glasopvaskemaskine. Der var ikke service nok. Der var ikke engang vinglas, siger Lene Beier.
Det betød en masse uforudsete udgifter, og derudover skulle de nå at renovere det hele, inden sæsonen gik i gang.
For det ville de ikke udsætte, selvom det havde været nemt.
- Vi havde nok ikke fået lavet det, vi gerne ville, hvis ikke vi havde lavet det, inden vi åbnede, slår hun fast.
Men der er stadig arbejde til længe endnu.
- Efter skisæsonen lukker vi halvanden måned, hvor vi skal have bygget en terrasse, siger Lene Beier.
Og på den måde holder de sig selv i gang.
Hvor meget er drømmen værd?
Tiden med kaffe og snak kan ikke vare så meget længere, for Lene Beier skal gøre klar, til når gæsterne kommer vraltende hjem igen.
Lene Beier skal tilbage til arbejdet, for der er nok at se til for at få drømmen til at køre rundt.
Men når hendes hoved rammer puden om aftenen, er det ikke bekymringer og tanker, der farer igennem det.
Det er søvn.
- Jeg er megatræt om aftenen, men jeg fortryder intet, for det er ægte sjovt det her. Jeg elsker det, siger hun.
Selvom der stadig er ledige værelser både før og efter sommeren, er hun er taknemmelig for, at så mange gæster allerede har booket et værelse.
En ære, hun godt ved, skal tilskrives hendes arbejde som kendt tv-vært samt aktiviteten på de sociale medier.
- Vi ved godt, at vi er meget privilegerede. Det er ikke mange, der har mulighed for at sætte handling bag deres drømme. Men vi har arbejdet hårdt for det, og vi har ikke fået noget foræret på noget tidspunkt, slår hun fast.
Hun understreger, at hun naturligvis får løn for de timer, hun laver tv fra hotellet.
- Men alle andre får jo altså også løn for det arbejde, de laver, siger hun.
De troede, at drømmen lå i Søvang. Og familien har tit hørt den der med ”hvordan kan I sælge det fantastiske hus?”
- Jeg forstår spørgsmålet, og det var også hårdt at sige farvel, men mursten kan bare heller ikke stå i vejen for drømme.
Hun savner sin familie og sine venner i Danmark, selvom de alle kommer ofte på besøg. Og hun savner holdet bag ’Landmand søger kærlighed’.
- Man kan jo altid teste sine drømme og sige, hvor meget er du villig til at satse for at udleve den drøm? siger hun.
- Vil du sælge dit hus, din bil og sige dit arbejde op for den? Eller vil du ikke?
Og det ville Lene Beier.