Opbakning til overlæge efter opsigelse: Vigtigt at offentligt ansatte kan ytre sig
Det er vigtigt, at en overlæge kan ytre sig uden at komme i fedtefadet. Tidligere forsker i ytringsfrihed og Overlægeforeningen støtter Anders Møllekær, efter det kom frem, at overlægen har opsagt sin stilling.
Der er nu støtte til den sygemeldte overlæge, Anders Møllekær, som tidligere har været talsmand for lægerne på Akutmodtagelsen på Gødstrup.
Både Overlægeforeningen og en tidligere forsker i offentligt ansattes ytringsfrihed mener, at det er helt centralt, at en overlæge kan fortælle om kritisable forhold, uden at det får personlige konsekvenser.
- Min forskning har vist, at højt arbejdspres ikke nødvendigvis i sig selv er et problem. Det kan være lige så stressfuldt ikke at kunne udtale sig om det. Og så ender det i en slags selvcensur.
- Og det strider imod den ret og pligt, han har som læge på en akutmodtagelse, siger Rasmus Willig, der er tidligere leder af Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed på Roskilde Universitet.
Overlæge stod frem og har nu sagt op
Overlæge Anders Møllekær blev først sygemeldt, efter han havde stillet sig frem som talsperson oven på et bekymringsbrev, hvor lægerne råbte op omkring forholdene på afdelingen. Men nu er han helt færdig på Regionshospitalet Gødstrup.
Til TV MIDTVEST skriver han i en mail, at det er pres fra hospitalsledelsen, der har fået ham til at opsige sin stilling.
- Kampen for patienternes sikkerhed har haft store personlige omkostninger for mig. Jeg har under forløbet oplevet at være udsat for et stort internt pres af personlig karakter og fra hospitalsledelsens side, skriver han.
Ifølge Rasmus Willig er det et problem, når offentligt ansatte ikke kan påpege problemer.
- Det er en den succesfulde formel for fiasko, siger han.
Demokratisk problem
Rasmus Willig kender til flere eksempler fra både SKAT og sygehussektoren, hvor ansatte i årevis har henvendt sig til deres ledelse for at påpege problemer, men hvor ledelserne har valgt overhøre advarslerne.
- Det betyder så, at offentligheden får kendskab til problemerne for sent. Vi har jo denne ytringsfrihed for, at vi kan have en demokratisk debat på et oplyst grundlag, siger Rasmus Willig.
I Overlægeforeningen mener man også, at det er helt centralt, at medlemmerne kan ytre sig offentligt.
- Det er nødvendigt, at overlæger - og andre medarbejdere i sundhedsvæsenet - kan deltage i den offentlige debat og på saglig vis påpege kritisable forhold. Det bør enhver hospitalsledelse bakke op om, da saglig og åben information er forudsætningen for, at patienterne og befolkningen kan have tillid til sundhedsvæsenet.
- Derfor er det særdeles bekymrende, hvis medarbejdere på Regionshospitalet Gødstrup oplever, at de ikke har hospitalsledelsens opbakning til at deltage i den offentlige debat. Vi vil derfor tage de forhold, som TV MIDTVEST sætter fokus på, op med hospitals- eller regionsledelsen, lyder det fra foreningens formand, Susanne Wammen, i et skriftligt svar.
Uklare regler
Selvom skiftende regeringer tidligere har forsøgt at gøre noget ved offentligt ansattes rettigheder i forhold til ytringsfriheden, så er der ikke sket de store forbedringer, mener Rasmus Willig.
- Resultatet har været, at man hver gang får revideret vejledningen. Og man følger ikke kommissionens anbefaling. Det eneste, man indtil nu har opnået, er, at vejledningen til loven bliver mere og mere uforståelig. Jeg har siddet med disse vejledninger – og der er passager, jeg ikke kan forstå, selvom jeg har forsket i området i 15 år, siger han.
Problemet er ifølge Rasmus Willig, at det er svært at gennemskue, hvad man som offentligt ansat må sige og ikke må sige. Og det selvom der på side 1 i Vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed fra 2016 står følgende:
”Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke kun af betydning for den enkelte ansatte. Den er mindst lige så vigtig for samfundet, fordi offentligt ansatte – i kraft af deres særlige viden og erfaring inden for deres fagområder – kan være med til at højne det faglige niveau i den offentlige debat.”
- Forbryder ledelsen sig mod den ytringsfrihed, så har det ingen konsekvenser for ledelsen, fortæller Rasmus Willig.
Og han fortæller også, at problemet ikke er nyt og henviser til en kronik den tidligere Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, skrev i Jyllands-Posten i 2016. Her skrev Ombudsmanden blandt andet:
- Men jeg konstaterer, at vi fortsat ser myndigheder, der ikke respekterer de ansattes ytringsfrihed, og at hidtidig oplysningsindsats ikke synes at være trængt tilstrækkeligt igennem.
