Er det dig? Efterlyser vinder af otte millioner kroner

Danske Spil vil gerne kontakt med en særdeles heldig vinder, som har købt sin kupon i Superbrugsen.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En lottospiller kan se frem til et ekstra festligt nytår.

Danske Spil efterlyser nemlig en heldig lottovinder, som er indehaver af en lottokupon med vinderkombinationen på syv rigtige. Det udløser en gevinst på intet mindre end otte millioner kroner.

Kuponen er købt hos Superbrugsen i Kjellerup.

- Hvis du har spillet Lotto der, opfordrer Danske Spil til at tjekke din kupon - måske er det dig, der får en helt uforglemmelig nytårsaften, skriver Danske Spil.

Derudover er endnu en heldig lottospiller i landsdelen også blevet millionær. Danske Spil har udtrukket fem vindere af den månedlige Super Millionærchancen, og her falder der én million kroner af til en person, der har købt sin kupon hos Spar i Stoholm.

De fem vindere er udtrukket blandt alle spillede lottokuponer i december, så det er altså ikke nødvendigvis op til denne lørdags trækning, kuponen er købt.