Psykolog provokerer efter Christoffers sammenbrud: Han kunne have sat sig endnu større mål

- Presset ligger ikke i, at han har sat sig for høje mål, er det ikke tankevækkende?

Ordene kommer fra psykolog Jesper Birck.

Han har netop set TV MIDTVESTs dokumentar om Christoffer Krog Scherrebeck, der som 16-årig blev ramt af et mystisk stress-syndrom, mens han var elev på Flemming Efterskole.

Hidtil har alle omkring ham troet, at det handlede om, at Christoffer havde sat sig for høje mål.

Den tese køber psykologen ikke.

- Christoffer kunne endda have sat sig endnu højere mål, påstår Jesper Birck.

Stort pres fra mange sider

Det er vigtigt at understrege, at psykologen ikke har haft Christoffer Krog Scherrebeck i behandling, men han hæfter sig dog ved flere ting i dokumentaren.

Her fortæller Christoffer Scherrebeck blandt andet, at han gik på to forskellige landshold, mens han var på efterskole, så der var mange interesser og forventninger at leve op til. 

For det første var der de to landstrænere, der forventede, at der blev ydet 100 procent, selvom Christoffer var på efterskole, for han skulle i løbet af skoleåret også deltage i VM i tumbling.

Men der blev også stillet krav fra efterskolen.

- De forventer, at jeg er til stede og leverer 100 procent.

- Samtidig forventer ens kammerater på efterskolen også, man er tilstede. Så det er jo egentlig fire steder man skal være på én gang, fortæller Christoffer Scherrebeck.

Dertil skal man så lægge hans egne ultimative ambitioner i gymnastik under efterskoleopholdet.

- Det skulle være det vildeste en efterskoleelev nogensinde har præsteret, siger Christoffer.

Men for Christoffer Krog Scherrebeck endte det helt anderledes.

Gik helt i sort

En dag gik han på et splitsekund i baglås, og turde ikke udføre selv de mest basale spring, som han havde kunnet lave, siden han var 7-8 år gammel.

Et problem han måtte kæmpe med i de tre efterfølgende år.

Psykolog Jesper Birck fra Silkeborg kender problemet fra andre sammenhænge. Han har oplevet noget af det samme hos fodboldspillere og golfspillere. Også uden for sportens verden - for eksempel på ungdomsuddannelser.

- Der er studiemæssigt nogle af de her (red. elever), der går vældigt meget op i det, som lige pludselig kommer i en lignende situation, som den Christoffer beskrives at havne i, fortæller psykologen.

Her er der ofte tale om en overbelastningsreaktion fra hjernen, som fortæller, at vi kører for meget i samme spor og laver de samme ting om og om igen i forsøget på at nå et bestemt mål.

- Det er et signal om, at vi mangler balance i nogle ting, fortæller Jesper Birck.

Husk variation og balance

Han oplever ofte, at det er balancen, mellem det at arbejde målrettet efter noget og så det at få oplevet noget ind i sociale relationer, der kan få en skævvridning.

Jesper Birck hæfter sig blandet andet ved, at Christoffer Krog Scherrebeck i dokumentaren efterlyser mere tid til hygge sammen med efterskolevennerne i stedet for at skulle hjem og træne på landshold i weekenderne.

- Jeg er jo træt af at sige det, for det lyder jo som en floskel, men jeg ser det jo så tit. Når individet bliver præstationen, eller når legen forsvinder, så kan der opstå nogle kriser i det overgange der.

Han understreger, at der intet er galt med store ambitioner og målrettethed.

- Det betyder bare, at variationen skal blive større, fastslår Jesper Birck.

Med det mener han, at man skal huske at få sine sociale behov dækket midt i sin målrettethed.

- Men her kan det ikke understreges nok, at unge er forskellige.

- Balancen mellem fokus på træning og det at opleve noget ind i sociale relationer er forskellig fra individ til individ, fortæller Jesper Birck.

Lige så vigtigt er det at få brudt de mønstre man laver om og om igen for at nå et bestemt mål.

- Ellers risikerer man at hjernen bliver fastlåst og agerer krampagtigt, fordi den til sidst ikke kender andet end disse mønstre, påpeger Jesper Birck og fortsætter:

- Derfor skal man huske at holde øje med balancen mellem at holde fokus på at lave noget meget specifikt i sin træning og så de åbne ting, hvor man leger med det, og hvor man eksperimenterer med at lave nogle andre ting.

Forventningsafstemning hele vejen rundt

Jesper Birck understreger også at man i tilfælde som Christoffers skal huske at få lavet en fælles forventningsafstemning.

De forskellige folk, der er omkring for eksempel en elitesportsudøver, i det her tilfælde forældre, landstrænere og lærere, skal huske at få talt sammen om, hvordan de oplever atleten i de forskellige arenaer.

- De kan sagtens hver for sig gøre nogle ting med de bedste intentioner, og som egentlig hver for sig er gode for atleten, men summen af disse kan være skadelige, hvis ikke man får skruet op og ned i forhold til det samlede pres og atletens sociale behov, siger Jesper Birck.

Han mener, at noget af det vigtigste, man kan gøre som forældre, det er at være opmærksom på, hvor mange forskellige arenaer, de unge bliver påvirket af og sørge for, at disse indgår i et tæt samarbejde.

Og så kommer han med en direkte opfordring til forældre om nogle gange at huske at spilde tiden sammen med deres børn og unge mennesker.

- Gennem de ting vi gør sammen, kan vi gøre opmærksom på, at det også er vigtigt, slutter han.