Rasmus gennemførte ekstrem ekspedition: Her fortæller han om turen

9:02
Rasmus Kragh er første dansker til at nå Sydpolen på egen hånd.

Han er den første dansker til at gennemfører en ekspedition hen over det snehvide kontinent på egen hånd. 

Rasmus Kraghs ekspedition begyndte 21. november 2024 ved punktet Hercules Inlet på den antarktiske kyst. 1.130 kilometer på ski og 63 dage senere nåede han frem til jordens sydligste punkt natten mellem torsdag og fredag i sidste uge. 

Fredag aften gæstede han TV MIDTVEST-studiet og fortalte om den ensomme, og ret spektakulære tur. 

På ski gennem det øde, kolde landskab, havde 35-årige Rasmus Kragh kun sig selv, og det selvom turen var fysisk ekstrem - så var den indvendige proces endnu vildere, fortalte han i studiet. 

- Du har kun dig selv at tale med, du har kun dig selv at skælde ud på, og kun dig selv at forlige dig med igen. Så du er nødt til at lære, at være din egen bedste ven, fortalte han, og beskrev også, hvordan de indre dæmoner kommer frem, på så udfordrende en rejse. 

Hør ham fortælle om turen i videoen øverst.