Kæmpede mod socialdemokraterne for deres overlevelse - 30 år efter lægger de selv kirken i graven
Nu lægger valgmenigheden den kirke i graven, som den engang kæmpede så hårdt for at få.
Det er ikke noget, han ikke har prøvet før. Faktisk har han trukket i det samme reb de sidste 20 år.
Alligevel var det i dag en speciel oplevelse for Vagn Borregaard, der for sidste gang ringede ind til gudstjeneste i Voldhøj Kirke i Struer.
- Det er lidt vemodigt, at det er slut nu, siger kasseren for valgmenigheden ved Voldhøj Kirke, Vagn Borregaard, efter det sidste ring.
Til gengæld var alt ganske nyt for den fremmødte biskop.
- Det har jeg aldrig prøvet før, så det er lidt særligt, fortalte Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift.
Han var søndag inviteret til afskedsgudstjenesten for officielt at af-indvie den 31-årige gamle valgmenighedskirke.
Blev til under stor dramatik
Kirken blev i sin tid til under voldsom modstand fra de socialdemokrater, der dengang sad i menighedsrådet i Struer Sogn. De forsøgte gennem en årrække fra 1988 til 1993 at få sat en stopper for projektet om en kirke i den vestlige del af Struer by.
- Jeg vil prøve den yderste grænse indenfor lovgivningen for at få den fjernet, lød det dengang fra Eigil Christensen, der sad som formand for Voldhøj Menighedsråd.
Men med hjælp fra blandt andet en biskop og Kirkefondet, lykkedes det at finde en måde for udbryderkirken at overleve på. De oprettede et valgmenighedsråd og fik lov at købe det, der i dag er Voldhøj Kirke for en 1-krone. Dermed var en ny valgmenighedskirke skabt den 26. september 1993.
Men det, der ikke lykkedes for socialdemokraterne for tre årtier siden, blev søndag en realitet, da Voldhøj Kirke officielt blev erklæret af-indviet.
En god begravelse
For formand af valgmenighedsrådet, Poul-Erik Damgaard, var det en dag med blandede følelser.
- Når gudstjenesten i dag er ovre, så går Voldhøj Kirke over i historien. Men det er en god historie, slår han fast.
Han var med dengang kirken blev født i 1993, og nu er han med til at lægge den i graven.
- Det er jo afslutningen på en æra, så når man står i det, kan man ikke undgå at blive lidt blød i knæene, siger han, mens stemmen gør et lille knæk.
Men det er den rigtig beslutning, holder han fast i. En beslutning, som et enigt valgmenighedsråd tog, da deres præst gennem 18 år meddelte, at hun ville gå på pension.
- Selvfølgelig er det hårdt, men det handler om at stoppe mens legen, den er god. Og legen den har været rigtig god, siger præst Lisbet Lundin Jacobsen.
Og i modsætning til kirkens tumultariske fødsel, så var det en ganske anden afslutning.
- Ligesom man siger, at noget kan være en god begravelse, så var det her også en god nedlæggelse, fortæller præsten.
Nedlæggelsen blev fejret med bobler og kransekage efter gudstjenesten.