Fremtidens dyrlæger: Halvdelen havde droppet studiet, hvis det lå i København

- Den har lidt snask på tænderne, siger Freia Madsen, da hun løfter det tunge hestekranium op.

Hun og Emilie Warming står med hvert sit kranium. Dem har de taget op af kassen mange gange i det halve år, de har studeret på Aarhus Universitets nye dyrlægeuddannelse i Foulum øst for Viborg.

- Hver gruppe har en kasse med knogler, og så kan vi komme at øve, når vi har fri, fortæller Emilie.

I næsten to hundrede år er danske dyrlæger blevet uddannet ved Landbohøjskolen i København. Når de første 27 studerende fra AU Viborg står med deres eksamensbevis efter fem et halvt års studier, så er de de første danske dyrlæger nogensinde, der er uddannet uden for hovedstaden.

Det tyder på, at geografien er vigtig, når der skal vælges uddannelse.

En håndsoprækning blandt de studerende viser, at halvdelen slet ikke havde taget uddannelsen til dyrlæge, hvis det havde betydet, at de skulle flytte til København.

Sinne Ross er opvokset på en kvæggård ved Brande. 

- Jeg har ventet på, at uddannelsen blev oprettet i Viborg. Det er overskueligt, i forhold til hvor jeg kommer fra, siger hun.

Helle Iversen stammer fra Torup på Mors. Hun betegner sig selv som et familiemenneske, og hun havde også afskrevet at komme på drømmestudiet, da det kun lå i København.

- Så jeg er megaglad og taknemmelig for at komme med i første pulje her, siger hun.

Heste, køer og grise på første semester

Det er ikke kun geografien, der er anderledes på den nye jyske dyrlægeuddannelse. Her er et mål om, at de studerende meget tidligt skal i kontakt med levende dyr.

Dyrlæge og lektor Ricarda Margarete Engberg er uddannelsesansvarlig for veterinærmedicin, og hun er ikke i tvivl om, at det er et rigtigt valg:

- Det er en god indgang til studiet, at de får mange dyr i hænderne lige fra begyndelsen. Heste, køer, grise, hunde og katte - vi kommer omkring meget på første semester, siger Ricarda Margarete Engberg .

Vi besøger de studerende en dag, hvor de har praktiske øvelser med hunde. De studerende skal fx undersøge hundenes tænder og ører.

- Dyrlæge er et praktisk fag. Vi skal ikke bare læse teorier om dyrenes adfærd. Vi skal også prøve det på vores egen krop, siger Freia Madsen, der lige har undersøgt hunden Konrads tænder.

- Jeg har glædet mig til hundeøvelsen i dag. Det er megafedt, at de hiver hunde ind til os og får os ud i hestepraksis og ud blandt køer allerede her på første semester. Det er jo noget, der skal læres, siger Stella Dyrhøj, der har læst til dyrlæge et år i København, men ikke var i tvivl om, at hun ville tilbage til Jylland, da det kunne lade sig gøre.

- Det kunne simpelt hen ikke løbe rundt økonomisk for mig at læse i København. Og det er her, jeg helst vil være, tilføjer Stella Dyrhøj.

Stella Dyrhøj har sin papegøje Charlie med, når undervisningen tillader det. 

- Det er virkelig fedt, at alle her kan lide dyr. Mange har ikke haft en fugl i hænderne før, og nu kan de få lov at holde Charlie, så det er en win-win, siger Stella Dyrhøj.

Et studium uden mænd

Ikke en eneste mand er kommet ind på første årgang af det jyske dyrlægestudie. Det var nemlig de unge kvinder, der havde det højeste karaktergennemsnit og dermed fik pladserne. Adgangskvotienten var endda højere i Viborg end i København.

693 personer søgte om plads på dyrlægestudiet i Viborg, og der var så hård kamp, at det krævede et karakter-gennemsnit på 10,6 at komme ind. På dyrlægestudiet i København var karakter-kravet en halv karakter lavere.

- Jeg er helt overbevist om, at de studerende kan være dyrlæger i alle brancher. Når vi snakker store dyr og produktionsdyr, så findes der mange hjælpemidler, hvis fysikken ikke rækker, siger dyrlæge Ricarda Margarete Engberg, der er underviser og uddannelsesansvarlig.

De 27 kvindelige studerende på første årgang ser det heller ikke som et problem, at der ikke er mandlige studerende på deres årgang.

- Her er en god dynamik, og jeg tror, det er fordi vi er så mange forskellige personlighedstyper. Vi kan lave vores egen mandehørm, siger Sinne Ross med et smil.

Mens Stella Dyrhøj hjælper sin papegøje ned fra sin skulderen og ind i det lille mobile papegøjehjem, tilføjer hun:

- Jeg synes, pigerne er supercool alle sammen. Der er folk, der kommer fra landbrug, som ikke er bange for at gå forrest og tage fat, når vi har øvelser med dyrene. Man lægger slet ikke mærke til, vi ikke har drenge i klassen, for vi er så forskellige.

500 studerende i fremtiden

De 27 første studerende er dem, der sammen med underviserne skaber miljøet  og er med til at få den nye videregående uddannelse i landsdelen udviklet på bedste vis.

Lige nu er der tomt på mange af gangene, men når uddannelsen er fuldt udbygget i 2030, vil der være 500 dyrlægestuderende udover de mange forskere i Forskningscenter Foulum. 

Planen er, at det næste hold med 50-60 nye studerende begynder i slutningen af august 2025.