Derudover bestrider han flere klimarelevante poster. Blandt andet sidder han med i FN’s klimapanel, IPCC, og for nyligt blev han medlem af bestyrelsen hos Klimatorium, der er et klimacenter i Lemvig.

Han bruger de fleste af sine vågne timer på at forske i klimaforandringerne og på at formidle sin viden. Også selvom det i flere tilfælde har givet trusler fra personer, der ikke bryder sig om, hvad han fortæller. For vi må forstå vigtigheden af, hvad vi står overfor, mener han.

- Vi er nødt til at tage videnskaben meget mere alvorligt i forhold til, hvad vi kan forvente af klimaforandringer i fremtiden.

- Vi står i dag med øgede udfordringer og det kommer vi til at se i langt større omfang, pointerer Sebastian Mernild og uddyber, at vandet presser sig på fra flere sider.

- Vi kalder det ”vand fra fire sider”. Vi har stigende nedbørsmængder, vand fra havet, oversvømmelser fra åer og floder og stigende grundvand.

- Jeg synes, det er ret bekymrende.

Hver gang, temperaturen stiger med en grad, kommer der syv procent mere vanddamp i atmosfæren. Som giver mere nedbør både i mængde og intensitet.

- Det handler om, at vi ser en verden, der bliver varmere og vådere og mere ekstrem. Og det gør den, fordi vi udleder stigende mængder af drivhusgas til atmosfæren og dermed ser stigende drivhuskoncentrationer i atmosfæren, forklarer Sebastian Mernild og understreger at klimaforandringerne ER menneskeskabte. Og de tager fart.

- Sikkert og vist er det jo, at det bliver en eksponentiel udvikling, sådan en bananformet kurve, hvor det kommer til at gå hurtigere og hurtigere over tid, når vi taler om det stigende globale havniveau. Så det handler først og fremmest om at acceptere, at videnskaben indikerer de her tendenser.

Hvem skal betale gildet?

Klimaforskeren kunne godt ønske sig at politikerne var mere modige, når det kommer til at diskutere og handle på klimaforandringerne.

- Vi skal tale om udfordringerne, alvoren i dem men også de muligheder, der ligger i det her, når det kommer til omstillingen af samfundet. Og så skal vi finde ud af, hvem der skal betale gildet? Er det staten og dermed os alle? Eller ligger det ude ved den enkelte kommune eller den enkelte lodsejer? Det er en snak, man skal til at tage. For effekterne af klimaforandringerne og dets konsekvenser kommer med en pris, også når det omhandler det stigende havniveau, siger Sebastian Mernild.

Verden har allerede set talrige eksempler på alvorlige vejrhændelser på grund af klimaforandringerne. Herhjemme gav stormfloden i oktober 2023 store ødelæggelser i det sydlige Danmark.

Og i 2024 var der katastrofale oversvømmelser i både Italien, Tyskland, Spanien og det sydlige Kina der kostede flere menneskeliv og lavede store skader på infrastrukturen.

Hvordan det kan ramme i fremtiden i Midt- og Vestjylland, tør Sebastian Mernild ikke give et bud på.

- Det er svært at pege på et kort og sige, kommer den næste nedbørshændelse i Skive eller Sydney. Vi ved bare, at statistisk i en varmere verden, der kommer der mere nedbør og den kommer mere intenst og hyppigt. Vi står et meget udfordrende sted, mener han.

På den positive side peger professoren på at vi trods alt er ved at blive mere bevidste om klimasituationen. Beredskabet indkøber mere og nyt udstyr og får træning i vejr- og ekstremhændelser.

Men der er stadig lang vej i forhold til at vi forstår alvoren, mener han. For vi danskere forbruger lige så meget, som vi plejer, selvom vi er et af de folkeslag i verden, der udleder mest Co 2 per indbygger.

Om vi kan se ind i en fremtid, hvor Thomas Vinterbergs serie ”Familier som vores”, kan blive til virkelighed? Potentielt set kan det ikke udelukkes at det kan blive et scenarie langt ud i fremtiden, når havvandet står betydeligt højere end i dag, mener Sebastian Mernild.

- Ude i verden er der eksempler på, at man er ved at flytte byer, fordi de har problemer med det stigende havvand. Men det er meget dyrt. Så jeg tænker, at man vil gøre alt, hvad man kan herhjemme, for at sikre sig mod det stigende havvand i første omgang for at sikre de bagvedliggende økonomiske værdier. Og så er det langt henad vejen et politisk spørgsmål, og et økonomisk spørgsmål, for at sikre sig at for eksempel Lemvig også om 200 år ligger, hvor Lemvig gør i dag.

Tørskoet golf koster kassen

Miljøminister erkender: Vi er bagud med at kystsikre

Knud er ikke i tvivl: Uden pumperne ville alt være oversvømmet

Se katastrofescenariet for vores landsdel, hvis alt is på polerne smelter

Klimaforandringer rammer allerede: Klimaforsker advarer

Bankrådgiver bygger nyt hus efter kystsikring

Kontakt os

Andre services

Om TV MIDTVEST