Knud er ikke i tvivl: Uden pumperne ville Harboøre være oversvømmet

To små huse står side om side på pumpestation Sandholm, som ligger bag rensningsanlægget i Harboøre. Hvert af husene indeholder en lille skat af stor betydning for området. 

Nemlig en pumpe, som hver især spiller en vigtig rolle i kampen om at holde de stigende vandmasser væk fra Harboøreland. Yderligere en overdækket pumpe står ved siden af de to bygninger.

- De har afgørende betydning for området, for området var ubeboeligt, hvis ikke vandet blev holdt væk, forklarer Knud Vrist, som er formand for Harboøre Pumpelaug med ansvar for hele tre pumpestationer.

Pumperne har fået fornyet aktualitet i takt med at klimaprognoser peger i retning af mere vand fra alle sider. Både i form af mere nedbør, stigende havvand, stigende grundvand og åer og søer, der går over deres bredder.

Pumpestation Sandholm fik i 2024 udskiftet en af de gamle pumper fra 1962, så anlægget nu er fremtidssikret mange år frem.

- Hvis pumpe et ikke kan følge med, så går nummer to i gang og hvis den ikke kan følge med, så har vi nummer tre, forklarer Knud Vrist. Han forventer ikke, at de stigende vandmængder kommer til at volde problemer, så længe pumperne kører.

- Vi har aldrig problemer med vand eller oversvømmelse.

Lemvig Kommune har historisk erfaring med at holde landskabet tørt.

I 1800-tallet byggede man dæmninger, gravede kanaler og oprettede de første pumpestationer. For området ligger lavt, samtidig med at Vesterhavet banker løs fra vest og Limfjorden truer med forhøjet vandstand, efter storm, mod øst.

I 2023 blev der pumpet næsten 14 millioner kubikmeter vand væk fra Harboøreland, fortæller Knud Vrist.

Det fylder det samme som 14 milliarder liter mælk. Eller 5.600 olympiske svømmebassiner.

Og hvis ikke pumperne kørte i døgndrift, så ville Harboøre by være oversvømmet.

Kystsikring har mange ansigter

Pumperne er langtfra det eneste, der holder vandet på afstand i Lemvig-området. 

Et højvandsværn på havnen har reddet Lemvig by fra oversvømmelse flere gange. Sandfodring af kysten, drænrør og separatkloakering er også vigtige brikker i opgaven. Præcise satellitmålinger viser, hvis kloaknettet skal repareres. Og så bruger innovationscentret Klimatorium Lemvig til at teste forskellige ideer af på, i forskellige europæiske sammenhænge.

- Vi kigger blandt andet på en løsning, hvor vi ser på om man kan bruge vand til andre erhverv, forklarer direktør for Klimatorium, Lars Nygård Holmegaard.

- For eksempel, om vi kan bruge vand til Power-to-X industrien. Det vil sige, at vi bruger noget af det problemvand til noget, vi kan få noget brugbart ud af.

Foreløbigt er pumperne og højvandsmuren det stærkeste våben mod de tiltagende vandmængder.