Kropsbehandler frikendt for blufærdighedskrænkelse

En mandlig behandler var ved Retten i Holstebro tiltalt for at have befamlet en kvindelig klient. Han blev frikendt.

Retten i Holstebro frikendte manden.
Retten i Holstebro frikendte manden.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Torsdag formiddag var en mandlig kropsterapeut for retten i en sag om blufærdighedskrænkelse.

Manden blev frikendt.

Det oplyser anklager ved Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi Caroline Antonsen.

Det var en kvindelig klient, der havde anmeldt behandleren for i marts 2022 at skulle have befamlet hende på brysterne og omkring skridtet under en behandling.

Den anklage fandt Retten i Holstebro dog ikke bevist, så manden er dermed frikendt.

Den frikendtes advokat vil efter sin klients ønske ikke udtale sig til pressen.