Løft eller luft? Skolepenge ædt op af underskud

Armene var højt over hovedet, da politikerne i Silkeborg i september præsenterede et budget, som ikke bare fjernede besparelser, men også tilførte ti millioner kroner til et ”mærkbart løft af folkeskolen”.

Men nu skal pengene bruges til at dække et underskud på 11,97 millioner kroner i budgettet, som blandt andet skyldes større udgifter på specialområdet.

At det påtænkte løft er endt som ren luft, bliver mødt med kritik.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man kaldte en spade for en spade og fortæller, hvis der skal dækkes et underskud i stedet for at tale om løft af folkeskolen, siger Jesper Lund Klaris, Skolebestyrelsesformand for Voel Skole.

- Det er ærgerligt, men det var nok desværre som forventet, at skolerne ikke vil se noget til pengene, siger Jannich Panduro Nielsen, skolebestyrelsesformand, Grauballe skole.

Havde set frem til løft

På Grauballe Skole havde skolebestyrelsesformand, Jannich Panduro Nielsen, set frem til et løft af folkeskolen.

- Man kan godt mærke, at der ikke er de penge, der burde være til, at man kan løfte opgaven, og lærerne løber stærkt, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik brugte de danske kommuner i gennemsnit 79.000 kroner per folkeskoleelev i 2023, mens Silkeborg brugte 72.713 kroner.

Det placerer kommunen på en 77. plads blandt landets 92 kommuner.

Jannich Panduro Nielsen frygter, de manglende penge kan få konsekvenser.

- Færre penge betyder dårligere rammer for eleverne. Jeg frygter jo, det går ud over børnene, der i sidste ende bliver taberne, siger Jannich Panduro Nielsen.

Savner ærlighed

Begge skolebestyrelsesformænd savner reel politisk ærlighed på skoleområdet.

- Jeg synes bare, man skal fortælle om alle de udfordringer, der er på området, siger Jesper Lund Klaris, der er skolebestyrelsesformand på Voel Skole.

Helt på samme måde har Jannich Panduro Nielsen fra Grauballe Skole det.

- Jeg forstår ikke, hvordan man kan lave en aftaletekst med et mærkbart løft, når man vidste, der stod en ubalance og ventede, siger han.

Begge formænd havde ønsket, at de tidligere blev præsenteret for underskuddet, inden de glædede sig for meget over flere penge.

Ville investere i børnene

Det var forvaltningen i Silkeborg Kommune, som foreslog at dække underskuddet med penge, som ellers var sat af til at give folkeskolen et mærkbart løft, mens et flertal i Dagtilbud-, skole-, og familieudvalget stemte for ideen.

Men beslutningen står i skærende kontrast til de udmeldinger, flere politikere kom med i september 2023, da pengene blev afsat til folkeskolerne.

Blandt andet den socialdemokratiske borgmester, Helle Gade, der på sin Facebook-side skrev:

- Der er selvfølgelig ting, som vi socialdemokrater er gået ind i forhandlingerne med, som vi er særligt glade for lykkedes at få flertal for (…) På skoleområdet begynder vi den lange vej mod en bedre økonomi og flere voksne omkring vores børn. Og ruller besparelser tilbage og i stedet investerer i vores børn.

Vil finde løsning

I dag mener borgmester Helle Gade, at udvalget gjorde, hvad det kunne, og hun vil ikke helt afskrive det lovede løft til folkeskolen.

- Jeg synes, vi skal prøve at hjælpe hinanden med at finde en anden løsning end at bruge pengene til at lappe et hul, siger hun.

Sagen behandles på et byrådsmøde 28. januar, og her foreslår Helle Gade konkret, at en del af pengene til at dække underskuddet kan findes på anden vis ved at bruge syv millioner kroner i år, som ellers skulle bruges til specialundervisningen i 2027.

Det vil betyde, at pengene mangler 2027, men det mener borgmesteren, man kan finde en løsning på ved det kommende budgetforlig.

Savner en plan

Politikernes ageren imponerer dog ikke skolebestyrelsesformændene. Jesper Lund Klaris fra Voel Skole er loren ved borgmesterens forslag.

- I min verden er det at skyde problemet til efter valget, hvor det måske er nogle andre som står med det, og hvem ved, hvordan økonomien ser ud til den tid, siger han.

Jannich Panduro Nielsen fra Grauballe skole ønsker, at man ikke bare løser problemer år for år, men tænker længere frem.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede en langsigtet plan for folkeskolen, som har et stabilt fundament at arbejde ud fra, siger han.