Vagtlægen bad ham tage en Panodil og ringe til egen læge – men det nåede han aldrig

Sundhedsordfører og tidligere læge kalder det ”skørt”, at en læge har vurderet en hudfarve ud fra en video.

Johann Martin Nielsen sammen med Sabrina Søgaards barn.
Johann Martin Nielsen sammen med Sabrina Søgaards barn.
Foto: Privatfoto

Johann Martin Nielsen havde været syg i fem dage, da han 5. marts 2023 ringede til vagtlægen.

Han havde høj feber, voldsom hovedpine, kastede op, og så blødte han ud ad næsen.

Ifølge Johann Martin Nielsens forlovede, Sabrina Søgaard, var han så afkræftet, at han ikke selv kunne holde telefonen.

For det var hende, der stod med telefonen i hånden, fortæller hun i ’Go’ aften Live’.

Derfor var de ikke i tvivl om, at det var akut, da de trykkede på akutknappen og sprang over de 41 andre, der var foran i køen.

Men herfra gik det galt, fortæller Sabrina Søgaard, der bor i et hus lidt uden for Viborg, har Radio4 tidligere skrevet.

"Han får på intet tidspunkt i samtalen lov til at komme på banen med, hvad han har af symptomer", fortæller Sabrina Søgaard.
"Han får på intet tidspunkt i samtalen lov til at komme på banen med, hvad han har af symptomer", fortæller Sabrina Søgaard.
Foto: TV 2

For i de 2 minutter og 11 sekunder, som opkaldet varede, nåede vagtlægen frem til en forkert diagnose – en diagnose, som kostede 37-årige Johann Martin Nielsen livet.

Vagtlægen brugte blandt andet videokonsultation til at diagnosticere Johann Martin Nielsen. Inden udgangen af 2025 skal alle læger i Danmark bruge videokonsultationer, men metoden får kritik i podcasten 'Intet at se', som Radio4 står bag.

Og Sabrina Søgaard mener, at Johann Martin Nielsens død kunne være undgået.

Blev fundet død i sengen

Selve videokonsultationen fra 5. marts sidste år, som TV 2 har hørt en lydoptagelse af, varede i alt 12 sekunder.

Her blev Johann Martin Nielsen bedt om at bevæge nakken og åbne munden. Han fortalte også vagtlægen, at han var i stand til at indtage lidt væske, men at det røg op igen.

Inden da havde han også fortalt om sine andre symptomer – blodet, hovedpinen og opkastet.

Lægen afsluttede samtalen med at bede Johann Martin Nielsen om at tage noget smertestillende og opsøge egen læge næste dag.

- Og næste gang, du ringer, så er det ikke noget med at bruge akutknappen til sådan noget her. God bedring, var det sidste, Johann Martin Nielsen fik at vide.

Men Johann Martin Nielsen nåede aldrig at opsøge sin egen læge.

Næste dag fandt Sabrina Søgaard ham død i sengen.

I obduktionsrapporten, som TV 2 har set, antages det, at det var en blodforgiftning, som kostede Johann Martin Nielsen livet.

Sabrina Søgaard har derfor efterfølgende klaget over lægens behandling.

Erstatning, men korrekt behandling

Sabrina Søgaards klage er blevet afvist af både Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Samarbejdsudvalget for almen praksis, som begge vurderer, at lægen handlede korrekt ud fra de oplysninger, som Johann Martin Nielsen gav i telefonen.

Det samme har en sagkyndig vurderet.

Vagtlægen handlede ”i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med behandlingen af Johann Martin Nielsen den 5. marts,” står der blandt andet i en af vurderingerne.

Samtidig har Sabrina Søgaard dog modtaget en økonomisk erstatning.

For Patienterstatningen har givet hende medhold i, at Johann Martin Nielsens død kunne været undgået.

”Det er herefter vores vurdering, at Johann Martin Nielsen ved rettidig diagnose og behandling af sin lungebetændelse og begyndende blodforgiftning 5. marts 2023 med overvejende sandsynlighed havde undgået dødsfaldet 6. marts 2023”, lyder Patienterstatningens konklusionen.

Og Sabrina Søgaard fastholder ligeledes, at der blev begået flere fatale fejl – heriblandt hvordan videokonsultationen er blevet brugt.

Johann Martin Nielsen og Sabrina Søgaard var forlovede, da han døde 37 år gammel.
Johann Martin Nielsen og Sabrina Søgaard var forlovede, da han døde 37 år gammel.
Foto: Privatfoto

Kunne hans død være undgået?

I Disciplinærnævnets afgørelse står, at vagtlægen ”udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.”

Blandt andet lægges der i afgørelsen vægt på, at der i patientjournalen står, at patienten ”havde pæne farver”.

Det passer dog ikke, lyder det fra Sabrina Søgaard.

Johann Martin Nielsen var både grå og grøn i huden og havde sorte render under øjnene, da de ringede til vagtlægen, husker hun.

Men hvad lægen så på videokonsultationen, finder hun aldrig ud af.

For i modsætning til lydfilen og journalen er billeddelen fra videokonsultationen slettet.

Det er en af de ting, som Sabrina Søgaard mener er stærkt kritisabelt.

For videoen ville netop kunne vise, om vagtlægen så forkert, eller om telefonen viste et forkert billede af hendes forlovede, mener hun.

Udover at alle videokonsultationer bør gemmes, efterlyser hun derfor retningslinjer, som skal gælde i hele landet – og en diskussion om, hvorvidt de overhovedet bør anvendes i akutte sammenhænge.

- Mit ønske er, at man kigger på, hvor faldgruberne er i forhold til at bruge videoopkald, siger Sabrina Søgaard i ’Go’ aften Live’.

For hun mener, at historien om Johann Martin Nielsen netop viser, at man ikke altid kan stole på det, man ser på en telefon:

- Hver enkelt mobiltelefon har jo sin egen måde at forbedre billeder på, så forbrugeren bliver tilfredsstillet med resultatet, forklarer Sabrina Søgaard.

63 dødsfald om året

Der findes i dag ikke en opgørelse over, hvor mange gange videokonsultationer har medvirket til fejldiagnosticeringer eller dødsfald.

Men ifølge Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er det ikke sjældent, at der generelt sker fejldiagnosticeringer i det danske sundhedsvæsen.

- Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at der er omkring 63 personer, der dør om året, og så er der derudover rigtig mange, som bliver skadet, fordi diagnosen bliver forsinket eller er forkert, siger hun i ’Go’ aften Live’.

Og ligesom Sabrina Søgaard er Inge Kristensen også kritisk over for den måde, man bruger video i dag.

Videokonsultationer er blandt andet gode i sammenhænge, hvor læge og patient kender hinanden på forhånd, men historien om Johann Martin Nielsen viser også, at det er et område, der bør undersøges grundigt, lyder det.

- Det, som er udfordringen i denne her situation, og som vi også hører om i andre sammenhænge, er i de akutte sammenhænge. Det er simpelthen svært at diagnosticere på den måde, siger Inge Kristensen.

Hun opfordrer derfor til, at man får undersøgt fordele og ulemper af videokonsultationer, inden det implementeres i hele landet.

- Der skal et meget større fokus på at oplære personale og lære af de ting, der sker, siger Inge Kristensen.

Morten Svenning Nielsen er læge og medlem af akutudvalget hos Praktiserende Lægers Organisation, PLO, der varetager akuttelefonen.

Han er enig i, at der mangler data og viden på området, og at systemet ikke er fejlfrit.

Morten Svenning Nielsen understreger dog også, at både læger og patienter generelt er glade for videokonsultationer, og at de generelt giver en bedre vurdering af patienterne.

At konkludere, at de ikke kan bruges i akutte sammenhænge vil være forkert, siger han i ’Go’ aften Live’, hvor han også påpeger, at man ikke kan undgå, at der kan ske fejl.

- Læger er også mennesker. Jeg kender ikke nogen, som er fejlfri mennesker, og de er jo alle bekymrede for at tage fejl, siger Morten Svenning Nielsen.

Og så tilføjer han:

- Videokonsultationen skal betragtes som et tilbud til patienten – ikke som et tilbud til lægen. Det er vigtigt at få budskabet ud til patienterne om, at hvis man er utryg ved den vurdering, man får på video, så kan man altid bede om at komme ind i en af vores konsultationer.

”Skørt at vurdere farver”

Monika Rubin, der er sundhedsordfører for Moderaterne og tidligere læge, vil på baggrund af historien se på, hvordan videokonsultationer bruges i sundhedsvæsenet.

Hun mener, at fagfolk bør undersøge, om der skal laves fælles retningslinjer for de fem regioner.

For der mangler viden på området, lyder det også fra Monika Rubin.

Hvorfor breder I det her ud til hele landet, når du lige nu siger, at det er så mangelfuldt, og at vi ved så lidt?

- Fordi nogle gange er det sådan, når der kommer ny teknologi, så bliver vi også nødt til at implementere det, og så må vi samle data.

Hvorfor bliver man nødt til det?

- Fordi, som du også hører fra PLO’s side, så er der også nogle gode ting ved det, og – som Inge Kristensen også siger – særligt i de her patientrelationer, hvor du kender patienterne.

Monika Rubin er dog enig i, at der bør laves nogle retningslinjer for, hvornår man bør anvende videokonsultationer, og hvornår man ”hvert fald slet ikke skal bruge dem”, som hun formulerer det.

- Jeg synes, det lyder helt skørt, at man har vurderet farve på en mobiltelefon, siger hun til historien om Johann Martin Nielsen.

Ikke et tilbud

Det er 11 måneder siden, at Sabrina Søgaard mistede Johann Martin Nielsen.

Hun håber, at man i sundhedsvæsenet vil tage ved lære af hans sag, og at der kommer en debat om brugen af videokonsultationer.

For Sabrina Søgaard har også selv prøvet videofunktionen hos vagtlægen, og hun kan ikke genkende den udlægning, som Morten Svenning Nielsen fra PLO kommer med.

Videokonsultationer var ikke noget, de blev tilbudt, da hun og Johann Martin Nielsen ringede til akuttelefonen 5. marts sidste år.

Det var noget, de blev bedt om at tænde for, siger hun.

- Nu er jeg selv blevet tilbudt det her mange gange – eller ikke tilbudt. Når du ringer, så får du at vide, at ”nu får du det her link”. Morten (Svenning Nielsen red.) lagde op til, at det var en valgmulighed, man har som patient, men det er ikke sådan, det bliver præsenteret i virkelighedens Danmark, siger Sabrina Søgaard.