Ny skoleundersøgelse: Hjemmeundervisning styrker de fagligt stærke og svækker resten
En undersøgelse viser, at hjemmeundervisningen især påvirker de i forvejen fagligt svage elever negativt, mens de fagligt stærke klarer sig godt.
Dagene kan hurtigt flyde sammen og blive kedelige i en tid med nedlukning. Måske især for skolebørnene, der er vant til at have masser af kammerater omkring sig, og som nu må sidde foran skærmen i stedet for at tage i skole.
- Vi ser en video på cirka to minutter, og så skal vi svare på spørgsmål om det, vi lige har set. Jeg ville nok hellere sidde på skolen i stedet for, siger Filuca Dalsgaard Nielsen.
Hun går i 6.A på Aalestrup Skole, og efter fire måneder med hjemmeundervisning har hun i den grad fået prøvet sin selvdisciplin.
For når man ikke sidder i et klasselokale, kommer tankerne let til at flyde et andet sted hen end mod undervisningen.
- På skolen er der nogen, der holder med, om man får det lavet, men herhjemme er der ikke rigtigt nogen, der kigger, siger hun til TV MIDTVEST.
I en undersøgelse, der har kigget på konsekvenserne ved skolernes nedlukning, svarer 80 procent af de adspurgte lærere, at eleverne har fået mindre ud af hjemmeundervisningen end på et normalt skoleår.
Omvendt mener 32 procent af lærerne, at de i forvejen fagligt stærke elever har fået mere ud af hjemmeundervisningen, fordi de bedre har kunnet koncentrere sig derhjemme.
Og den gevinst er måske værd at udnytte efter corona.
- Man kan godt i visse perioder, når skolen åbner igen, sige til nogle elever i mindre grupper, at nu kan de løse nogle opgaver online som variation til den almindelige undervisning, fordi man ved, at det har de det godt med rent fagligt, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College.
Det er altså ikke kun skidt med hjemmeundervisningen, og også på Christiansborg har politikerne bidt mærke i, at ikke alle taber på at sidde hjemme, når de går i skole.
Men præcis hvordan det skal udnyttes, det er sværere at svare på, for selvom det er komplekst at lave forskellige løsninger for eleverne, så er det måske det, der skal til.
- Vi skal passe meget på med at lave sådan nogle centralt besluttede løsninger, hvor vi bare gøre sådan og sådan for alle, og så løser det et problem, for det kommer ikke til at løse noget, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der er børne- og undervisningsminister.
Filuca Dalsgaard Nielsen kan godt mærke, at koncentrationsniveauet svinger på hjemmeskolebænken, men hun har ikke haft problemer med at følge med rent fagligt.
Alligevel glæder hun sig meget, til skolen åbner igen.
- Man savner lidt sine venner og at komme ud og være sammen med dem, uden at man skal holde afstand og alt det der, siger sjetteklasseseleven.