Viborg-biskop valgt til international toppost
Henrik Stubkjær er den første dansker nogensinde, der er valgt som præsident for Det Lutherske Verdensforbund.
Nu kan Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift, skrive en ny fornem titel på sit CV.
Lørdag blev han nemlig valgt som præsident for Det Lutherske Verdensforbund.
Det skriver Det Lutherske Verdensforbund (LVF) på deres hjemmeside.
- Jeg vil se det som mit ansvar at sikre diversitet, og at alle stemmer bliver hørt, siger Henrik Stubkjær til LVF.
Ifølge Viborg Stift fortsætter han også som biskop i Viborg Stift, men nu skal han altså også sætte retningen for 77 millioner kristne i hele verden.
LVF er et globalt fællesskab af lutherske kirker og repræsenterer mere end 149 kirker.
I 2017 blev Henrik Stubkjær valgt ind som medlem af det øverste råd i LVF, som repræsentant for den danske folkekirke.
Og nu har han altså taget skriftet videre og er blevet forbundets præsident efter ærkebiskop Musa Panti Filibus fra Nigeria.
Henrik Stubkjær vil få til opgave at lede verdensforbundets øverste råd de næste syv år.