Formodet spritbilist overser vigepligt: Brager ind i bil med en 19-årig kvinde
Både den 24-årige mand og den 19-årige kvinde blev hentet med ambulancen.
Torsdag aften måtte både brandvæsen og politi rykke ud til et T-kryds i Ørnhøj.
En 24-årige mand kom omkring klokken 21 kørende fra en mindre grusvej ud på Trehøjevej og bragede ind i en bil med en 24-årig kvinde.
- Vi har mistanke om, at den 24-årige kørte spritkørsel og derfor blev der taget en blodprøve, siger Jens Claumarch, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Begge blev hentet med en ambulance, men politiet kender ikke yderligere til deres tilstand.
Brandvæsenet var også tilstede, da den 24-årige var fastklemt i bilen.
- Vi klippede døren af bilen, så han kunne komme ud, siger Kim Wemmelund, der er indsatsleder ved Brand og Redning MidtVest.