Ny undersøgelse: Dårlige forhold i daginstitutioner får forældre til at gå ned i tid
I en rundspørge blandt 402 forældre til børn i daginstitutioner fortæller omkring hver sjette, at de har været nødt til at gå ned i tid på grund af forringelser i dagtilbuddet.
16 procent af forældrene med børn i dagtilbud siger, at de arbejder mindre, end de ellers ville have gjort, som følge af forholdene i deres børns dagtilbud. Det viser en rundspørge blandt 402 personer, som Epinion har foretaget for FOA.
Undersøgelsen kommer efter, at anden del af TV 2 dokumentaren "Eksperimentet med vores børn" torsdag aften løb over skærmen. I den følger man en ganske almindelig dag i Børnehaven Unoden i Viborg.
- Mens vi diskuterer, hvad det koster at give børn i dagtilbud et bedre hverdagsliv ved at indføre minimumsnormeringer, bør vi spørge os selv, hvad det koster at lade være. Det koster børnenes trivsel, tryghed og udvikling. Og så koster det altså statskassen penge her og nu, fordi den går glip af et betydeligt skatteprovenu, siger Kim Henriksen, der formand for Pædagogisk Sektor i FOA.
I Epinions undersøgelse siger 18 procent, at de har været nødt til at gå ned i tid på grund af forringelser i dagtilbuddet. Det kan eksempelvis være dårligere normeringer eller reduceret åbningstid.
Yderligere 9 procent siger, at de gerne ville have gået ned i tid, men ikke kunne. 66 procent siger, at de ikke har været nødt til at gå ned i tid.
I dokumentaren "Eksperimentet med vores børn" ser man blandt andet scener af børn, der går rundt alene. Det viser sig, at pædagogerne i perioder er alene om at tage sig af 18 børn, og at meget af tiden går med at løse konflikter imellem børnene.
I anden del af dokumentaren bliver antallet af pædagoger så hævet, så der nu er en pædagog per sjette barn. Derefter ser man, hvordan børnenes stressniveau falder mellem 15-20 procent.
Plads til forbedring
Dokumentaren har fået flere politikere til at erkende, at der er plads til forbedring.
- Det, man umiddelbart ser der, er ikke godt nok, fortalte Per Møller Jensen, der er formand for Børne & Ungdomsudvalget for Socialdemokraterne i Viborg Kommune, til TV MIDTVEST efter den første del af dokumentaren var blevet sendt.
Byrådet i Viborg Kommune vil gerne bruge nogle ekstra millioner næste år, men de har ikke selv råd til at løfte normeringerne markant.
- Det er klart, at det store spring, som, folk ønsker, og jeg selv ønsker, er ikke sådan lige noget, man klarer fra det ene år til det andet, lød det fra Per Møller Jensen.
Bare i Viborg Kommune vil det koste næsten 100 millioner om året at nå op på de meget omtalte minimumsnormeringer.
- Hvis man vil have det forholdsvis hurtigt, så tror jeg ikke, man kommer uden om en større forældreandel, siger formanden for Børne & Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Per Møller Jensen.
