Detailekspert: Mange medejere af lokal brugs giver sociale fællesskaber
Det giver socialt fællesskab og en helt ny form for købmandsforretning at genåbne en butik ved salg af anparter. Men enighed er altafgørende ifølge en detailekspert.
I flere og flere landsbyer lykkes det borgerne at samle penge sammen til at genåbne den lokale brugs.
Lige nu forsøger fem borgere i Rødding at få andre lokale i byen til at købe anparter i en ny butik. Det, at borgerne får nogle penge i klemme kan ændre billedet, selv om den tidligere brugs ikke kunne løbe rundt, vurderer en detailekspert.
- Fra at være købmandens eget projekt bliver det byens projekt, og ansvaret er gået fra at være individuelt til kollektivt. Her ligger den store forskel, og så vil man måske godt betale en krone mere for mælken eller handle lokalt, fordi man ser vigtigheden i at have en lokal butik, siger Dorte Wimmer, detailekspert hos Retail Institute Scandinavia.
I Rødding lukkede den lokale købmand ved udgangen af 2018, og nu skal initiativtagerne have solgt 600 anparter af 2.500 kroner for at genåbne forretningen.
Uenighed er faren
De sidste par år har der været flere eksempler på, at det kan lykkes. Dagligvarekoncernen Dagrofa har lavet en butiksdrejebog til landsbyer, som ønsker at drive en købmand efter anpartsprincippet, og COOP har også en model, hvor de hjælper mindre brugser.
Men faren er, at borgerne ikke kan blive enige om, hvordan butikken skal drives.
- Der er nogle forventningsafstemninger, der skal være knivskarpe for at få det her til at lykkes, for vi har alle sammen en masse holdninger og ideer. Hvor meget økologi skal man have, hvor mange varer, hvad skal priserne være? Det skal besluttes kollektivt, siger Dorte Wimmer og fortsætter:
- Fællesskabet skal stå sin prøve. Er man dygtige og enige nok, så kan man komme rigtig langt, og det kan sagtens blive en god succes, men der er mange bump på vejen.
Butikken får en anden rolle
I Danmark har vi 2.800 dagligvarebutikker, og det gør landet til et af dem med flest dagligvarebutikker pr. indbygger.
Det er dermed ikke muligheder for at handle ind, der mangler, og derfor skal de lokale brugser og købmandsforretningen også sælge sig på noget andet end udbud af varer og pris.
- Fællesskabstankegangen skal ind over, hvis man skal vinde som lille lokal landsbybutik, og andre greb skal i brug, siger Dorte Wimmer.
Samtidig får købmandsbutikkerne i landsbyerne en helt anden rolle ifølge detaileksperten.
- Det bliver et samlingspunkt, hvor borgerne står der frivilligt og laver vagtplaner. Fra at være et sted, der sælger varer, bliver det et socialt fællesskab, fordi kunderne selv har skudt penge i, siger hun.
Ifølge Dagrofa er der lige nu gang i 78 borgerbutikker over hele landet, og koncernen forventer at runde 100 inden udgangen af 2020.
