God plads udendørs: Naturstyrelsen har samlet ideer til aktiviteter i naturen
Skoler og institutioner er lukkede, og myndighederne anbefaler, at vi holder afstand til hinanden. Naturen er derfor et oplagt udflugtsmål i disse dage. mener Naturstyrelsen.
Store dele af Danmark er i disse uger lukket ned for at begrænse spredningen af coronavirus. Men i en pressemeddelelse slår Naturstyrelsen nu et slag for, at naturen stadig er åben - endda døgnet rundt.
Så når benene, for manges vedkommende, trænger til at blive strukket efter en dag på hjemmekontoret er der rig mulighed for at tage bilen, cyklen eller benene ud for at nyde den friske luft i skoven, langs kysten eller i det åbne land, lyder det.
- Naturstyrelsen forvalter nogle af de største og mest besøgte naturperler i Danmark, men der er heldigvis god plads til alle derude. Vi kan sagtens nyde foråret udenfor, samtidigt med at vi passer på hinanden.
- Her skal vi bare huske at holde sammen ved at holde afstand til andre. 4 ud af 5 danskere har under 5 km til et statsligt naturområde, så det er nemt at komme til for mange, siger Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen.
Så uanset om man trænger til en rask gåtur efter en lang arbejdsdag inden døre, eller ungerne skal aktiveres, er der hjælp at hente. Herunder har giver Naturstyrelsen en række idéer og gode råd til ture ud i naturen: