Sommerhusudlejer i Søndervig: - 9.000 tyskere kommer alligevel ikke i påsken

Corona koster. Også i Søndervig, hvor tyskerne udebliver i påsken.

Søndervig
Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Corona har store konsekvenser. Også blandt landsdelens udlejningsbureauer, der lever af at lange nøgler til sommerhuse over disken.

- Vi havde 9.000 tyske gæster, som vi har ombooket.

- Vi har solgt mange af ugerne til væsentligt billigere priser, end det normalt koster. Vores forretning bliver kappet med 93 procent, forklarer områdeleder Lars Christensen fra Novasol/Dansommer i Søndervig.

Alligevel er der gæster af finde i sommerhus-byen. Men bilerne kører bare ikke rundt med tyske nummerplader.

- Vi skulle have været til Taiwan først, der kunne vi ikke komme til. Så skulle vi have været til Italien, det kunne vi heller ikke. Så skulle vi til Tyskland, det kunne vi heller ikke. Og så tænkte vi, så tager vi til Danmark, siger Anders Hansen fra København.

Det til trods for myndighedernes anbefalinger.

- Det er selvfølgelig dumt, men vi tænker, hvis vi holder os lidt væk fra de andre mennesker, så går det jo nok, fortæller Jane Stub fra Bramming.

Et andet råd har gæsterne dog taget til sig.

Nogen har handlet i forvejen

Selvom man tager i sommerhus, og det ikke helt er i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger, så kan man godt tage sine forholdsregler.

- Vi har handlet alle vores varer hjemmefra i den Føtex, hvor jeg har handlet de sidste tre uger, forklarer Lonnie Frøjk fra Aarhus.

Det gavner ikke just hos Meny i Søndervig, hvor coronakrisen i forvejen kradser gevaldigt.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har halvveret vores omsætning i forhold til en almindelig før påske weekend. Så det gør lidt ondt, fortæller købmand Thomas Hansen.

2:20
Ugerne op til påske har været stormfyldte for sommerhusbranchen med tonsvis af aflysninger fra tyske turister. I et af de mest populære områder ved vestkysten var der dog masser af biler på gaden i dag - bare med danske nummerplader.