Kunderne raser: Her er svaret fra Norlys
Norlys-kunder skyder med skarpt mod energiselskabet, som efter prisstigninger i energikrise nu kan præsentere et mangedoblet overskud.
- Hva så Norlys, hvordan føles det at have taget jeres kunder i røven? Så i har fået et rekord overskud i 2022?! Under den såkaldte “energikrise”.
Sådan skriver en facebookbruger i en kommentar på energiselskabet Norlys' Facebookside.
Han - og mange andre - kunder raser mod selskabet, som fredag morgen kunne fremvise et ottedoblet overskud for 2022.
Men det er mere nuanceret end som så.
I hvert fald hvis man spørger Norlys, der har hovedkontor i Silkeborg.
- Det er et beløb, som afspejler, at vi har haft held med at disponere meget store risici, og vores forretningsudvikling i 2022. Vi har manøvreret under ekstremt vanskelige vilkår, fortæller administrerende direktør i Norlys Niels Duedahl.
Norlys tjente 4,2 milliarder kroner før skat i 2022.
Store dele af det kommer ifølge direktøren ikke fra de danske kunder, men derimod fra frasalg og læsning af et marked, han aldrig har set lignende.
- Jeg kalder 2022 en hundredårsstorm, hvor alle markedslogikker brød ned og hvor markedet i EU brød sammen og vi så priser, der skød mod himlen. Det er heldigvis forbi, og vi er tilbage i nogle meget mere normale eller lave priser, fortæller Niels Duedahl.
Store fremtidsplaner
Overskuddet kommer ikke til bare at stå på kontoen, det skal geninvesteres.
Det blev Norlys' 670 repræsentantskabsmedlemmer enige om torsdag aften, da de var samlet i Kjellerup.
Det betyder, at der skal bruges flere penge på at skabe grøn energi og et elnet, der kan følge med den store efterspørgsel på strøm.
- Vi skal bygge sol og vind. Vi skal investere 20 milliarder kroner i vores elnet for at det kan blive opgraderet til at have plads til elbilerne og varmepumperne, og vi skal have investeret fem milliarder kroner i ladestandere, som kan fremme den grønne trafik, fortæller Niels Duedahl.
10 øre bliver til en milliard
At fremtidssikre virksomheden er heller ikke blandt kritikpunkterne i diverse kommentarspor.
Her er det i stedet ting som bonusser, der vækker harme også efter at diskussionen om bonusser til ansatte i energiselskaber er opstået, efter at mediet Finans begyndte at afdække en række sager om bonusser på trecifrede millionbeløb i branchen.
Norlys ønsker ifølge Ritzau ikke sætte tal på, hvor store bonusserne er, men fortæller, at de følger udviklingen plant.
Det er dog ikke kun ansatte i Norlys, der har fået gavn af rekordåret, lyder det fra Niels Duedahl:
- I 2022 gav vi 650 millioner i rabatter til vores el-kunder. Det forventer vi bliver sat op til en milliard i 2023.
Han forklarer ligeledes, at regnestykket for rabatter er mere komplekst end som så.
Kan man ikke give mere rabat, når overskuddet er så stort?
- For Norlys svarer til det en milliard kroner, hvis vi giver 10 øre rabat per kilowatt-time. Hvis vi sendte en milliard over i vores vedvarende energiselskab kan vi bygge vindmøller for seks milliarder, fordi vi har finansieringsmuligheder, fortæller Niels Duedahl.
Et dyrt dilemma
Ifølge ham er det Norlys' 670 repræsentantskabsmedlemmer, der har besluttet, at rabatter er en kortsigtet løsning.
Den langsigtede er at investere mere i grøn energi, så man kan blive fri af de fossile brændstoffer.
- Så det er et dilemma mellem de 10 øre på korte bane kontra de store udfordringer på længere sigt. Den diskussion har vi med repræsentantskabet, forklarer direktøren.
Norlys regner med, at de gode takter fortsætter i 2023.
For året forventer koncernen at ende med et resultat før skat på 2,7 milliarder kroner.