Ordblinde Caroline i 3. g: De lægger ikke mærke til det
Som ordblind klarer Caroline sig i dag på højde med de øvrige kammerater på gymnasiet. Men skolegang har for hende ikke altid været forbundet med glæde.
10 år i folkeskolen har ikke altid været lige sjovt for Caroline Varon Pedersen.
- Jeg følte mig lidt dum på en måde. Jeg kunne ikke gøre, som de andre elever kunne: skrive eller læse så hurtigt.
Først da hun kom på Herning Gymnasium og i 1. g blev testet, blev det afdækket, at hun var ordblind. Det gav en vigtig afklaring for Carolines syn på sig selv.
- Jeg var faktisk ikke dum. Jeg havde bare svært ved det, fortæller Caroline.
I folkeskolen måtte hun tit opgive at få lavet afleveringer.
I dag går hun i 3. g og får lavet afleveringer ligesom de andre elever. Sådan var det ikke i folkeskolen, hvor hun tit opgav.
- Det kan jeg alligevel ikke finde ud af at gøre, tænkte jeg ofte dengang, husker Caroline.
Hjælpemidler gør en stor forskel
Nu kan hun på grund af den konstaterede ordblindhed få hjælp til at kunne klare sig på højde med kammeraterne.
- De lægger ikke mærke til, at jeg skiller mig ud.
- Jeg får forlænget tid til skriftlige eksaminer, årsprøver og terminsprøver, og så får jeg skolebøger læst op, nævner hun som eksempler på hjælp.
Og lige netop hjælpemidlerne gør en stor forskel, men der skal også nogle gange lidt ekstra arbejde til, påpeger rektor ved Herning Gymnasium, Momme Mailund:
- For nogle af de ordblinde kræver det måske lidt ekstra flid, fordi der skal en ekstra indsats til, men det er mange af dem også villige til.
Han understreger, at Herning Gymnasium har masser af eksempler på dygtige elever, som er ordblinde, uden at man bemærker det, hvis man ikke ved det.
- De er fuldt ud lige så begavede og dygtige som alle de andre, lyder det fra Momme Mailund.
Drømmen lever trods svigt
I dag går det godt for Caroline i 3. q. Hun kan dog ikke lade være med at tænke på, at folkeskoletiden kunne have været en helt anden, hvis hendes udfordringer med bogstaver og ord havde været opdaget noget tidligere.
- Jeg føler mig lidt svigtet på en måde, siger 3. g’eren.
Det har dog ikke frarøvet hende tanker om en fremtid, hvor hun med sikkerhed ved, der skal læses en hel del: universitetet.
- Det vil være min drøm at komme der.
Hun ved dog endnu ikke, hvad hun vil uddanne sig til der.
