Overraskende møde mellem fortidens og nutidens folkeskole
Engang var der blot to skoler i Herning. I dag er virkeligheden en helt anden, vi har været på besøg hos de samme skoler i dag for at se på forskellen
Helt enestående gamle filmoptagelser viser hvordan skolegangen foregik i Hernings skoler i 30’erne og 40’erne. Ikke mindst viser filmene, hvordan grænserne for vores blufærdighed har flyttet sig.
Vi har studeret filmene og fundet frem til de samme skoler i dag, hvor der stadig er elever. Men nu i en hel anden tidsånd.
I serien ”DENGANG – og i dag” har vi inviteret Jens Buur, der er elev fra 40’ernes Herning, på rundvisning med to af skolens elever i dag, og vi har også vist nutidens elever optagelserne fra dengang. Her kommer der mange spændende betragtninger ud af at fortiden møder nutiden i Hernings skoler.