Røveri mod kiosk: Ung mand stak indehaver med kniv
Politiet efterlyser ung gerningsmand efter røveri i Ikast. Kioskejer blev stukket tre gange med kniv.
Østbyens Kiosk på Jyllandsgade 8 i Ikast blev fredag formiddag mellem klokken 10.30 og 11.30 ramt af et røveri.
Gerningsmanden, der beskrives som en udenlandsk mand på 16-17 år havde opholdt sig i butikken i godt tre kvarter, da der opstod et skænderi mellem ham og butiksejeren, en 76-årig mand.
Skænderiet endte i et slagsmål, hvor gerningsmanden ramte den 76-årig butiksejere tre gange i hovedet med en kniv.
Herefter stak gerningsmanden af til fods. Udbyttet fra røveriet blev en pakke cigaretter.
Den 76-årige butiksindehaver er efterfølgende kørt på sygehuset og er nu uden for livsfare.
- Det kan tænkes at de to kender hinanden, men det har vi ikke kunne bekræfte endnu, da offeret stadig er meget rystet ovenpå hændelsen, siger Erik Kristensen, Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet patruljerer stadig i området og beder samtidig eventuelle vidner om hjælp. Ordensmagten vil gerne tale med personer, der har været i butikken i formiddags eller set noget mistænkeligt i området.
Gerningsmanden beskrives som en udenlandsk mand på 16-17 år. Han havde sort tøj, cowboybukser og en sort kasket på, ligesom han bar en mørk rygsæk.
Oplyser i sagen til politiet på telefon 114.