Kan ende med store problemer for morgentrafikken: Her er de gode råd
Nattens sne- og regnvejr kan give store problemer i morgentrafikken.
Hold god afstand og kør i god tid.
Du har sikkert allerede hørt det, men allerede nu kan du faktisk forberede dig på nattens snevejr, så du kan komme godt og sikkert på arbejde i morgen tidlig.
Hør hvordan i videoen ovenfor. Her giver Kjeld Jeppesen gode råd. Han er en af dem, der står klar i morgen til at hjælpe, hvis uheldet nu er ude.
DMI har udsendt varsel om kraftigt snevejr, der forventes at ramme landet i aften.
Derudover meldes der om risiko for sne- og isglatte veje i hele landet på grund af nedbøren, der først falder som sne, men som sidenhen kortvarigt kan slå over i isslag og herefter regn.
Ifølge en prognose fra TV 2 Vejret kan det give store udfordringer i morgentrafikken på landets første store arbejdsdag, mandag 6. januar.
I kommunerne Viborg, Vesthimmerlands og Favrskov forventer TV 2 Vejret, at der falder 15 centimeter sne fra søndag klokken 19 til mandag klokken 06. I de øvrige dele af landsdelen vurderes det, at der kommer til at falde mellem fem og ti centimeter sne.