Frygter store energianlæg: - Vores område er sat på pause

Holstebro Kommune har planer om, at der skal opføres anlæg til grøn energiproduktion i Idomlund. Men beboerne i området frygter, at det kan få store konsekvenser for bosætningen og hele lokalsamfundet.

Dennis Thiesen mener, at politikerne bør sikre kompensation til borgerne.
Dennis Thiesen mener, at politikerne bør sikre kompensation til borgerne.
Foto: Foto: Laura Tang Thomsen, TV MIDTVEST/Redigering: Claus Klok, TV MIDTVEST

Der er store - grønne - planer i Idom ud for Holstebro. 

Planerne er, at der i området omkring Idom-Råsted skal placeres et nyt Power-to-X-anlæg.

Omkring 50 ejendomme, eller 12 procent af byens boliger, ligger inden for det område, hvor det kan ende med at blive placeret. 

Det skaber usikkerhed i lokalsamfundet. 

- Det betyder, at vores udvikling er sat på spil. Folk vil i en periode fravælge vores område, fordi der er usikkerheder om vores område. 

Det mener Dennis Thiesen, der er borger i Idom. 

-  Det bekymrer mig, at det her område nu er sat på standby, mens man planlægger det her. Det er et generelt problem med den grønne omstilling, at det foregår der, hvor der er længst mellem husene. Så må der også følge nogle kompensationer med. 

 Det er formanden for Landdistrikterne Fællesråd enig i. 

Rådet foreslår derfor, at kommunerne skal have mulighed for at opføre boliger i det åbne land, forklarer formand Steffen Damsgaard. 

- Hver gang der forsvinder en bolig, som følge af solceller, vindmøller, Power-to-X-anlæg, højspændingsledninger og transformerstationer, så kan man placere en byggeret et andet sted i nærheden af det lokale samfund, hvor den pågældende bolig forsvinder. På den måde kan man sikre, at landsbyen ikke skrumper, men kan fastholde sin befolkningsgrundlag, siger Steffen Damsgaard. 

- Det er vigtigt, at man sikre muligheden for at udlægge nye boliger i et attraktivt naturområde, i det åbne land, ligesom de har været beliggende før, siger Steffen Damsgaard.
- Det er vigtigt, at man sikre muligheden for at udlægge nye boliger i et attraktivt naturområde, i det åbne land, ligesom de har været beliggende før, siger Steffen Damsgaard.
Foto: Foto: Laura Tang Thomsen, TV MIDTVEST/Redigering: Claus Klok, TV MIDTVEST

Den løsning kunne godt være en slags plaster på såret for borgene i Idom og Råsted.

- Vi har alle sammen travlt med den grønne omstilling, fordi den er til fordel for os alle sammen. Men man bør også have travlt med at behandle mennesker ordentligt, siger én af dem: Dennis Thiesen. 

Men som planloven er nu, er det ikke muligt. 

Anne Paulin (S), som er en del af folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, hilser ideen velkommen, siger hun til TV MIDTVEST. 

- Vi skal have skabt en bedre kompensation for dem, som er naboer til den grønne energi, og de kommuner, som der tager et ansvar. Jeg har ikke hørt den her konkrete idé før, men jeg hilser alle gode indspark meget velkommen, siger Anne Paulin. 

- For det er en drøftelse, som vi kommer til at have i Folketinget det her efterår, slår hun fast. 

Hun fortæller også, at regeringen på mandag fremlægger et udspil for kompensation til naboer til grøn energi. 

- Det er så afgørende, at vi får den her grønne energi op, og derfor skal vi have de lokale samfund med i det, siger Anne Paulin. 

Se hele interviewet med Socialdemokratiets Anne Paulin her: 

1:44