Opråb til ministeren: - Der er blevet alt for mange af dem

Bævere har indtaget for mange vandløb, og det går ud over vigtige fiskebestande, mener lokalpolitikere. Nu beder de ministeren om lov til at regulere.

I 1999 satte Skov- og Naturstyrelsen 18 bævere ud i Klosterheden
I 1999 satte Skov- og Naturstyrelsen 18 bævere ud i Klosterheden
Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Der er efterhånden en del, der tyder på, at det er ret godt at være bæver i Vestjylland. I knapt 25 år har der været en bæverstand i og omkring Klosterheden. De startede 18. I dag er der omkring 300. 

Og selvom den store gnaver er et seværdigt og vellidt dyr, mener byrådet i Holstebro Kommune, at grænsen er ved at være nået. 

- Vi har meget at rose bæveren for, fordi det er en nøgleart i forhold til at få noget biodiversitet. Men vi må ikke gøre bæveren til en hellig ko i Indien, for vi har også nogle højt værdsatte fiskebestande, som vi gerne vil have plads til, siger Karsten Filsø, der er formand for Holstebro Kommunes Miljø- og Teknikudvalg. 

Ifølge Karsten Filsø ville det være et fremskridt, hvis kommunen måtte drive bæveren ud af mindre vandløb, der leder ud i Storåen
Ifølge Karsten Filsø ville det være et fremskridt, hvis kommunen måtte drive bæveren ud af mindre vandløb, der leder ud i Storåen
Foto: Mogens Lyngsø / TV MIDTVEST

Ministeren må tage stilling 

Ifølge Karsten Filsø er det særligt bæverens dæmningebyggeri i mindre vandløb, der kan gøre livet surt for flere fiskearter. 

- Der er for eksempel dæmninger i Råsted Lille Å, Idom Å og Gryde Å. Overfor fisk som laks, hav- og bækørreder, stalling og lampretter, der gerne skal vandre gennem vores vandløb, der udgør dæmningerne altså en spærring, siger han.

Derfor ønsker Karsten Filsø og resten af Holstebro Kommune, at ministeren vil tage et kig på de nuværende regler om fredning, der gør det stort set umuligt at regulere bæveren. 

Når vi selv har sat dem ud, er det så ikke sin sag at begynde at regulere dem igen?

- Jo, men vi satte dem ud på baggrund af, at de kan være en nøgleart for biodiversitet, som de helt sikkert er. Men den udgør et problem nogen steder, og vi synes godt, vi med troværdighed i behold kan sige, at vi ønsker at kunne ændre lidt i niveauet, siger Karsten Filsø.

Da bæveren kom til Klosterheden

Frem til 1999 havde hele Danmark været bæverløst land i 2500 år, og da Skov- og Naturstyrelsen udsatte 18 styks i Klosterheden var de også spændte på, hvordan det ville gå. 

- Det er et vildt dyr. Og det er meget sart, Det tåler ikke meget forstyrrelse, så vi skal behandle det forsigtigt, sagde skovfoged i Klosterheden Ole G. Olsen til TV MIDTVEST i 1999. 

Missionen lykkedes, og bæverne faldt hurtig til i det vestjyske.

Nedenfor kan du se TV MIDTVESTs indslag fra dagen, hvor bæverne blev sat ud.

1:51

Miljøministeren kigger på sagen

Karsten Filsø har ikke et entydigt ønske til, hvordan bestanden skal formindskes. Han nævner det som en mulighed, at fange nogen med fælder, eller alternativt stresse dem ved at fjerne deres dæmninger uden for ynglesæsonen. 

Miljøminister Magnus Heunicke anerkender i en kommentar til ritzau, at fiskebestandene kan blive påvirket af bæverens dæmningebyggeri. 

Han siger også, at der faktisk allerede er nogle muligheder for at regulere bæveren. 

- Det er allerede i dag muligt i nogle tilfælde at fjerne dæmninger helt eller delvist og i særlige tilfælde at indfange og flytte bæveren, når andre tiltag ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet løse problemet, siger ministeren til ritzau.

Miljøministeren vil nu bede om Miljøstyrelsens faglige vurdering af sagen.