To personer på sygehuset efter frontalt sammenstød
To biler er fredag morgen kørt frontalt sammen på Skivevej ved Holstebro.
En person er fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital, og en person er kørt med ambulance til Herning Sygehus efter en færdselsulykke.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 06.32 fredag morgen, hvorefter de rykkede ud til Skivevej ved Holstebro, hvor to personbiler stod i brand efter et frontalt sammenstød, oplyser vagtchefen Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Branden i bilerne er begge slukket, og det var en borger, som var på stedet, der var med til at trække personerne ud af bilerne.
Vejen hvor ulykken skete var spærret de første morgen timer, men den er nu åben igen. Politiet opfordrer til, at billister kører forsigtigt forbi uheldet, da bilerne stadig er på stedet.
Årsagen til ulykken skyldes en overhaling, hvor den ene bilist er kørt over i modsatte vejbane.
Ifølge vagtchefen er begge personer formodentlig uden for livsfare, og de var begge var ved bevidsthed, da blev båret ud af bilerne.