Liss har været reservemor i 26 år

Liss Kristensen har 26 års erfaring som holdleder i Viborg HK.

Ja, faktisk har hun været en slags reservemor for de i alt 300-400 spillere, hun har haft fingrene i.

Og hun ligger ikke på den lade side.

- Jeg er ikke sådan en husmor, der sylter og strikker. Det har jeg aldrig været, fortæller hun.

Hun ser hver eneste træning, pakker tøjet, og så er hun altid tilgængelig for alle spillerne.

- Der kan være mange spørgsmål, og der kan være mange ting som: "Hvad laver jeg lige her i Viborg?" Så er det rart nok at have sådan en reservemor her i byen, siger hun.

Og for spillerne er den rolle uvurderlig.

- Hun tager sig af os. Hun er med til at sørge for, at vi har det godt. Hver gang der er et eller andet, så kan man gå til Liss, fortæller stregspiller Sara Hald og fortsætter:

- Hvis der er noget, man er i tvivl om i klubben eller i byen, så er det også Liss, man spørger. Hvis hun ikke har svaret, så finder hun svaret til dig.

Gnisten er opskriften

De mange år som holdleder og reservemor kommer heller ikke af ingenting. Liss Kristensen er passioneret til fingerspidserne.

- Hvis jeg en dag mister den gnist, hvor jeg bare tænker: "Det var ærgerligt, vi ikke vandt, eller nå, vi vandt", så er det skidt, fortæller hun og tilføjer:

- Det er gnisten, der driver mig. Jeg er nok mere træt efter en kamp, end spillerne er.

Gejsten er ikke til at tage fejl af for den 70-årige holdleder. Hun er et konkurrencemenneske, der elsker at motivere og følge med. 

- Jeg lever mig meget med ind i det. Måske også for meget nogle gange, fortæller hun og griner. 

Der er kun Liss

Og det er ikke kun spillerne, der mener Liss Kristensen er vigtig. Manden i spidsen for det sportslige stemmer i. 

Kan alle ikke udfylde Liss’ job?

- Jo, men de kan bare ikke gøre det lige så godt. De har ikke den samme personlighed, de har ikke den samme fornemmelse for klubben, fortæller cheftræner Ole Bitsch og fortsætter: 

- De kender ikke klubben, som hun gør. Det er hende, der kender det hele allerbedst.

Og selvom hun har rundet en alder, hvor hun godt kunne sige stop, så sker det ikke lige foreløbig. 

- De siger mange gange: "Du er ikke 70 år." De tror, jeg er meget yngre, for jeg kan alt muligt, siger hun og slutter: 

 - Jeg har ikke spekuleret over, at jeg ville holde. Jeg fortsætter, til jeg ikke kan mere.