Sjællandske Trine på lokalt loppemarked: Glemte vist at prutte om prisen
Det blev en god dag for ejeren af et loppemarked i Holstebro, da cykelstjernen Trine Schmidt kom forbi og forelskede sig i en oplukker.
Trine Schmidt kunne godt bruge en oplæring i at prutte om prisen.
Den tidligere cykelrytter og nuværende cykelkommentator har været på tur rundt i Holstebro for at afprøve den første rute i dette års PostNord Danmark Rundt - holdtidskørsel.
På vejen mødte hun et loppemarked og udbrød , at hun elsker loppemarkeder.
Hvad der skete efterfølgende, chokerede de to midt- og vestjyske journalister, der fulgte Trine Schmidt - fra Nordsjælland - med et kamera den dag.
Trine forelskede sig med det samme i en vinoplukker, og helt uden at prutte om prisen endte hun med at betale den angivne pris hos loppemarkedets ejer, Lena, der i forvejen kørte minus 50 procent på alt i boden.
Se øjeblikket i videoen øverst i artiklen, og se programmet 'Trine på Tur' tirsdag aften på TV MIDTVEST.