Tove Seest bliver hos TTH
Team Tvis Holstebro forlænger med højre back.
Den 25-årige højre back, Tove Seest, har forlænget sin kontrakt med Team Tvis Holstebro.
Tove Seest bliver dermed hos oprykkerne i håndbold-ligaen til sommeren 2011. Hun kom til klubben fra SK Århus, hvor hun mest blev brugt som højre fløj - men i Holstebro har hun fået sit gennembrud på backen og ligger nummer tre på klubbens topscorerliste.
- Vi har i Tove Seest fundet en venstrehåndet spiller, der passer ind i vores spillestil. Hun har stor betydning både på og udenfor banen, siger TTH-træner Niels Agesen.