Fra tæpperenser til dagplejer: - Det største spring jeg har taget i mit liv
39-årige Karsten Laursen Cavazzi fra Tulstrup ved Ikast har byttet ’mandefaget’ som tæpperenser ud med en tilværelse som dagplejer. Et jobskifte, han er helt vild med.
Selvom man er 39 år gammel og har godt gang i sit arbejdsliv, kan man sagtens skifte branche og gå i gang med noget helt andet.
Det er Karsten Laursen Cavazzi fra Tulstrup et godt eksempel på. Efter 15 år som tæpperenser i en mandsdomineret verden er han nemlig gået ind i et af de helt traditionelle kvindefag som dagplejer.
Et valg, han ikke på et eneste tidspunkt har fortrudt.
- Jeg kan godt lide at arbejde med børn. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at vise dem naturen, tage ud og cykle og lege med dem. Det er bare det hele, siger Karsten Cavazzi.
- Det er det største spring, jeg har taget i mit liv. Det er noget andet end at arbejde med gulvtæpper. Jeg bliver 40 i år, så hvis det skulle være, skulle det være nu, hvis min drøm skal opfyldes. Jeg elsker det, forklarer han.
Børnepasning – er det ikke et kvindejob?
At Karsten Cavazzi har bevæget sig ind på et territorie, som traditionelt set er og har været varetaget af kvinder, er han godt klar over.
Men det gør absolut ingenting, så længe man kan lide det, man laver, forklarer han. For det med ’mandejobs’ har aldrig rigtig sagt ham noget.
- Det er ikke mig. Så vil jeg meget hellere vise børnene en legetøjsmaskine eller hvad det nu er, vi kan finde frem. Det med store muskler og store lastbiler har aldrig sagt mig noget. Aldrig. Så meget hellere børn.
- Jeg har altid fået at vide, jeg har et kvindegen. Det kan godt være, jeg har det. Jeg har ikke noget imod at skifte en ble. Det synes jeg ikke, der er noget forkert i. Jeg mener, vi mænd er lige så dygtige til at passe børn, som kvinderne er, siger Karsten Cavazzi.
Kan ikke få nok af børn
I privaten har Karsten Cavazzi selv syv børn, både egne og sammenbragte, mens arbejdet som privat børnepasser går langt ud over en almindelig arbejdsuge.
Faktisk knokler han omkring 48 timer ugentligt med børnepasningen alene gennem sit arbejde.
Alligevel fylder børnene ikke for meget i hans liv, hvis han selv skal sige det.
- Jeg tror aldrig, jeg får nok af børn. Jo flere, jo bedre.
- Jeg har stadig overskud til mine egne børn. Det skal jeg have. De skal ikke mærke, at far har været på arbejde hele dagen. Men jeg kan godt mærke, jeg er brugt. Men på en anden måde, end da jeg var tæpperenser, siger Karsten Cavazzi.
Hop ud i det
Og hvis der skulle sidde andre mænd med samme drømme om at passe børn som Karsten Cavazzi, er opfordringen klar:
- Så synes jeg bare, de skal komme i gang. Selvfølgelig kan vi mænd klare det. Vi vil også gerne børnene, ligesom kvinderne vil det, lyder det fra Karsten Cavazzi.
Siden nytår har Karsten Cavazzi passet Marius, Jeppe og Isabel, som er hans egen datter.