Mari-Ann åbner for første gang op om kampen for sin døde bror: - Det er ulideligt

Siden maj sidste år har Mari-Ann Rasmussen fra Ikast kæmpet en opslidende kamp for at få sin syge lillebror Kim Rasmussen hjem til Danmark. 

Men slaget blev tabt.

I oktober døde Kim Rasmussen på et hospital i Filippinerne, 48 år gammel. Siden har familien været tavse, men nu åbner Mari-Ann Rasmussen for første gang op om det månedlange tovtrækkeri for at få sin bror hjem.

- Det har været en forfærdelig jul. Der har været mange følelser og mange tårer. Vi havde hans datter til jul, hvilket var rigtig dejligt, men minderne og savnet var forfærdeligt. Det har gjort utroligt ondt på hende alt det her, fortæller hun. 

Kampen, der endnu ikke har nået sin afslutning, tog sin begyndelse i maj 2024, da Kim Rasmussen fik en blodprop i hjernen under en rejse og blev indlagt på et hospital på Filippinerne. I månedsvis, med kun sporadisk kontakt til sin bror, kæmpede Mari-Ann Rasmussen, sammen med deres forældre, for at få ham hjem til et dansk hospital.

En kamp om penge

Men da Kim Rasmussen ikke havde tegnet en dækkende rejseforsikring, stod familien pludselig med en hospitalsregning på flere hundredetusinde kroner, og derfor måtte familien søge penge hos organisationer og fonde til at få deres syge søn og bror transporteret de 10.000 kilometer hjem til Danmark. 

- Det er ulideligt. Vi har kæmpet så hårdt og været under et enormt pres. Man brænder sammen i længden, siger Mari-Ann Rasmussen.

Kim Rasmussen er tidligere soldat, og han blev udsendt første gang for over 25 år siden til Kosovo. Ifølge Mari-Ann har hans indsats for Danmark resulteret i alvorlig PTSD, hvor han på daglig plan måtte indtage omkring 30 piller.

Han drog afsted på rejsen til Asien den 10. maj 2024 uden at fortælle familien det, og seks dage senere blev han ramt af en blodprop.

På grund af hans fortid i militæret gik foreningen Veteranskytterne ind i sagen for at hjælpe med økonomien. Foreningen indsamlede 410.000 kroner, som er blevet brugt på blandt andet en bedemand, kremering og behandlinger.

Forældre ville ned og holde sønnens hånd

Men tovtrækkeriet fortsætter. For hospitalet mangler stadig penge - og ikke så få endda. Slutregningen for Kim Rasmussens behandlinger lyder på 3.334.965,84 filippinske peso, som svarer til knap 400.000 kroner.

Og det har placeret Kim Rasmussens urne i et juridisk limbo i Filippinerne. Bedemanden, der ellers er betalt, vil ikke udlevere urnen, før hospitalet har lavet en dødsattest. Og den vil de ikke lave, før de har fået deres penge.

- Jeg er sygemeldt og er gået ned med stress og depression. Min mor er på stærke piller og sidder og ryster, siger Mari-Ann. 

- Spørgsmålet er - hvor mange flere liv skal det koste?

Kort før jul mente foreningen Veteranskytterne at have indgået en aftale med hospitalet om, at de kunne sende de sidste 90.000 kroner, der var tilbage af indsamlingen, til hospitalet, og så ville de frigive Kim Rasmussens dødsattest, så urnen kan sendes til Danmark.

Nu fortæller Mari-Ann, at der ikke har været nogen kontakt med hospitalet siden.

- Vi er dagligt inde og kigge for at se, om nogle har henvendt sig. Det er en frygtelig ventetid. Det er svært at være tålmodig i sådan en situation, når man kan mærke, at det haster, og det bliver dyrere, siger hun. 

- Så har vi snakket om at holde mindehøjtidelighed uden at have ham. Men det giver ikke mening. Vi har stadig ondt i maven.

Har I ikke haft lyst til at rejse derned selv?

- Jo. Mine forældre har haft lyst til at tage derned og holde ham i hånden. Jeg har haft lyst til at tage derned og hente urnen selv. Men Udenrigsministeriet frarådede os at rejse, siger hun.

Mari-Ann tror stadig på, at hendes bror kommer hjem og får fred i Danmark.

- Jeg kan ikke se hvordan, men jeg har ikke givet op. Mange har sagt, at vi skal forberede os på ikke at få ham hjem. Men vi får ikke ro, før han kommer hjem, siger hun.

Planen er at få startet en indsamling for at kunne sende restbetalingen ned til hospitalet. Og det er vigtigt for Mari-Ann Rasmussen at få sagt tak til alle dem, der allerede har støttet familiens kamp.

- Vi er blæst bagover af al den støtte og kærlighed, vi har modtaget. Det er svært at huske at få sagt tak, når sorgen er så stærk, siger hun.