Opdateret: Efterlyst dreng fundet i god behold

13-årig dreng fra Brande har været væk siden natten til tirsdag.

Politibil med udrykning.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Opdatering

Fundet i god behold

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser fredag middag, at den 13-årige dreng er fundet i god behold og nu er tilbage hos familien.


    Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en 13-årig dreng, der har været  forsvundet siden natten til tirsdag. Han forlod moderens adresse på Ny Sandfeldvej i Brande. 

    Den 13-årige  har efterladt sin telefon derhjemme og har ikke givet lyd fra sig på anden vis, og familien er ifølge politiet bekymret for ham.

    Han beskrives som 13 år, 173 centimeter og spinkelt bygget. Han har kort, mørkt hår.

    Hvis man har set den 13-årige eller har en idé om, hvor han kan være, bedes man ringe til politiet på 1-1-4.