En BMO, tak: A'hva for noget?

Det er ikke længere så usædvanligt i de store byer, men i Midt- og Vestjylland er der nok stadig nogen, der ikke ved, hvad de skal servere, hvis der bliver bestilt en BMO.

Fænomenet vil man typisk møde i moderne bagerier og på små caféer. Det er opstået i hovedstaden og dækker over noget så simpelt som en "bolle med ost". 

For fem-ti år siden blev det pludseligt populært i de store byer.

Det fortæller madhistoriker hos vidensinstitutionen Madkulturen Hannibal Hoff. Han har blandt andet forsket i, hvilken rolle maden spiller i forholdet mellem land og by.

- En bolle med ost er noget af det mest folkekære og en udbredt type af morgenmad og mellemmad. I den betegnelse har den eksisteret i flere hundrede år. 

- Men med BMO'en indikerer man, at det her ikke handler om en helt almindelig tebolle med tandsmør og ost. Her taler vi om en bolle af særlig kvalitet, typisk surdej, og typisk også med en håndværksmæssig forædling. Et lidt bedre produkt end dem, der masseproduceres, forklarer han.

Ikke forbeholdt storbyer

Netop BMO er en af de centrale ting på menukortet hos Brokmans i Lemvig, hvor indehaver Rebekka Brokman gør meget ud af surdej og bagning fra bunden.

Den 26-årige iværksætter har bevidst ville trække noget fra storbyen til sin hjemby. Og det er blevet taget godt imod.

Bageriet åbnede sidste år på havnen, og på en måned gik de fra 1 til 11 ansatte. I dag kan du sagtens møde en fuldt besat restaurant, hvis du kigger ind.

Hannibal Hoff har et bud på, hvorfor Rebekka Brokman tilsyneladende kan lykkes med at få en storby-tendens til at blomstre i Lemvig.

- Vi ser tit, at fænomener opstår i København, og så er næste skridt Aarhus. Så kommer Odense, Aalborg og Esbjerg typisk med, hvis det har en form for levedygtighed.

- At det også kan sælges i Lemvig, er et udtryk for, at fænomenet har bevist sin levedygtighed. Der er noget om snakken. Det smager ret godt det her. Der er noget om det her med, hvad en surdejsbolle kan sammen med en fed umamismag fra osten. 

- Og når folk opdager det, og at det ikke bare er en åndssvag prank fra storbyen, tror jeg, at vi alle sammen er åbne for det og gerne vil smage, siger han.

Rider på en madbølge

BMO'en er et produkt af en større bølge indenfor mad- og madkultur, som Hannibal Hoff daterer tilbage til 00'erne, hvor det nordiske køkken vandt indpas.

- Man står på skuldrene af det. I tiden derefter begyndte man at få øjnene op for de regionale og lokale kvaliteter i landet. Man begyndte at dykke ned i de forskellige kornsorter og dyrke dem. Der blev nørdet mere, og brødet blev forædlet.

Det satte skub i en bevægelse særligt i og omkring København. Her dukkede restauranter op, hvor maden og særligt kvaliteten af maden blev dyrket på en anden måde.

- BMO er et eksempel på noget, vi også har set i andre afskygninger. Man tager en ret populær og folkekær spise og forædler kvaliteten. Man styrker kvaliteten i det simple, kan man sige, siger Hannibal Hoff og nævner som andre eksempler både hotdogs og burgere, der i dag også er blevet forfinet.

Corona-pandemien var også med til at rykke ved madkulturen. Her skød mikrobagerier op, hvor brødet og kvaliteten var i højsædet:

- Og det tog nogen så med sig til provinsen som et alternativ til Guldbageren, hvor man måske ikke havde indtryk af, at meltyper og dyrkning af det, var i centrum.

Frygt ej, hvis du ikke kendte udtrykket BMO

Hvis du var én af dem, der ikke var klar over, hvad forkortelsen BMO dækkede over, skal du ikke skamme dig. Det er helt naturligt, ifølge Hannibal Hoff.

- Jeg tror, at man skal acceptere, at der altid er nogle firstmovers – nogle, der stikker afsted med et eller andet, hvor det kan have en særlig kvalitet at være en af de indviede.

Og netop dét, at mange faktisk ikke helt ved, hvad en ny, spirende dille dækker over, kan gøre det til mere end bare en døgnflue.

- Med tendenser kan det være et boost, at det er så eksotisk, at vi ikke en gang ved, hvad det betyder.

- Det kan være benzin på bålet under en hype, at man kun kan tale om det med de indviede, og det gør det bare mere interessant både for de indviede, og de uindviede, der står rundt omkring og ikke ved, hvad det er, forklarer Hannibal Hoff.