Søren døde til 70-års fødselsdag - men to gæster fik ham tilbage til livet

Johanne Graversen og Lene Pedersen måtte udøve første hjælp, da en af deres forældres venner lå askegrå i ansigtet og ingen puls. 

Heldigvis arbejder de to søstre tæt sammen på Mave- og tarmkirurgisk afdeling på Gødstrup til daglig. Og selvom kitlen var hængt på hylden den dag, så lå deres sygeplejeevner lige i baghovedet.

- Man går bare i arbejdsmode lige så snart det er. Så lukker man faktisk bare alt andet ude og koncentrerer sig om det der sker, fortæller Johanne Graversen. 

Til fødselsdagen havde alt været i den skønneste orden og alle gæsterne havde hygget sig. Derfor kom det også som et chok for venner og familie af 68-årige Søren Laursen, der pludselig faldt om og stoppede med at trække vejret.

De fik hurtigt reageret og Søren Laursen var kun død i få minutter. Efterfølgende blev han kørt på Gødstrup Sygehus, hvor han fik indsat en pacemaker. Hans hjerte nåede at stoppe tre gange, inden hans hjerte kunne banke forsat igen.

- Det er uhyggeligt, men samtidig glædeligt at kigge tilbage på. For Søren er her jo endnu, så vi er utrolig taknemmelige for de to pigers hjælp, fortæller Søren Laursens kone Åse Laursen, der er tydeligt berørt.

Det er ikke hver dag man får sit liv tilbage og det har sat sine spor i Søren Laursen, der nu lever livet på lidt anderledes vis.

- Jeg lever mere intenst nu. Jeg forsøger så vidt muligt at være mere omsorgsfuld og åben. Det sætter perspektiv på livet, når det ender.

Når hjertet holder op med at slå, så er det ikke altid hjernen slukker. Søren Laursen kan berette om, hvordan han tror man dør – og ja det gør ham mere klar til, når det en dag bliver for alvor.

- Jeg er ikke bange for at dø. Jeg husker det som et rart sted at være og et sted, som jeg ikke ville have noget imod at komme igen, siger Søren Laursen

Det Søren Laursen husker er den først dystre følelse af mørke efterfulgt af en varm og behagelig fornemmelse af ro og lys. Han fortæller selv, at det kan virke stereotypisk, men selvom han ikke selv husker det, så var det også noget pigerne kunne nikke genkendende til.

- Søren husker det ikke selv, men da han vågnede første gang, bliver han ved med at snakke om en lys mark, der skulle være så rar at være på. Han virker ikke engang bange, bare forvirret, men i ro, fortæller både Lene Pedersen og Johanne Graversen

Efter hændelsen i Sørvad Hjemmeværnsgård har byen fået fokus på hjertestop og vigtigheden af at have en hjertestarter lige i nærheden. Derfor finder man ny en hjertestarter ved døren ind til forsamlingshuset.