Isdronningerne

Maden var Rebekkas egen fjende - nu er det hendes levevej

I gymnasietiden kæmpede Rebekka Brokman mod mad i jagten på at være den bedste til noget - at være tynd.

0:22
Rebekka Brokman og Liselotte Josefsen er iværksættere. Og så er de datter og mor.

Hun havde det især svært med hvidt brød. Hun husker tilbage på, hvordan hun nærmest kunne græmme sig bare ved tanken. 

- Det var virkelig en ting, jeg havde det meget anstrengt med, fortæller hun. 

I dag lever Rebekka Brokman af at sælge netop brød til sultne kunder i Lemvig, hvor hun sammen med sin mor driver surdejsbageriet og frokostrestauranten Brokmans. 

I sommer føjede mor og datter et ishus til forretningen, som er omdrejningspunktet i en ny TV MIDTVEST-serie.

Men indtil for få år siden lå det ikke kortene, at iværksætteren skulle leve af at sælge mad.

- I min gymnasietid begyndte det at gå ned ad bakke, og der udviklede jeg anoreksi. Det var svært at være i, siger Rebekka Brokman, der i dag er 26 år gammel.

Maden var også en form for centrum i gymnasieelevens liv, men ikke på den positive måde, det er i dag. 

- På det tidspunkt gik jeg enormt meget op i mad, men ikke på den måde, jeg gør nu. Mere sådan, at jeg skulle få det til at være så lidt som muligt, men samtidig ligne, at jeg var enormt sund og gik meget op det. 

- Jeg ved ikke, hvad der triggede det. Men jeg tror, at det var sådan, at hvis jeg ikke kunne være den pæneste eller den med højeste karakterer, så kunne jeg i hvert fald være den tyndeste. Eller den, der var mest sund, fortæller hun.

Rebekka Brokman elsker i dag at give sin egen glæde ved at lave mad videre til andre.
Rebekka Brokman elsker i dag at give sin egen glæde ved at lave mad videre til andre.
Foto: Morten Beckert Thomsen, TV MIDTVEST

Brud med den onde spiral

Sandheden var, at det ikke var sundt. Og det opfangede mennesker omkring Rebekka Brokman også. 

- Jeg tror, at jeg fik smasket lige i hovedet af venner og familie, at jeg skulle tage mig sammen og komme ud af det her. Og så var der jo ikke andet for, end at jeg måtte ud af den onde spiral. 

Hendes største fjende på det tidspunkt endte med at blive hendes tilflugt og redning ud af spiseforstyrrelsen.

- Jeg begyndte at lave mad og øve mig i at bage - og øve mig i at spise det, samt acceptere, at jeg spiste det. 

Rebekka havde på det tidspunkt opdelt maden for sig selv, så der var noget, hun gerne måtte spise, noget hun måtte få en gang ugentligt, og noget hun ikke måtte spise.

- Jeg tror, at det er meget typisk, at man har nogle forbudte ting, og nogle ting, der er okay. Men det er helt skørt at snakke om nu, for det er meget modsat af, hvordan jeg egentlig lever nu.

Madglæde blev til forretning

Rebekka Brokman kunne mærke, hvordan hun blev godt tilpas af at lære sig selv madglæde på ny. Og det blev et springbræt for hende.

- Det var virkelig fedt, og jeg begyndte at øve mig i at give den videre. Derfor begyndte jeg med de her surdejskurser og undervisning i madlavning. 

Faktisk fandt Rebekka Brokman så meget tilfredsstillelse i at give sin egen begejstring videre, at hun tænkte, at hun ville være folkeskolelærer. 

 - Så kunne jeg have madkundskab og lære børn at få madglæde.

Så langt nåede hun dog ikke, før et andet eventyr bankede på. Og i dag har hun altså netop åbnet sin anden forretning sammen med sin mor, Liselotte Josefsen. Begge steder slår sig op på at sælge mad til andre. 

- Det kræver virkelig noget at se sin egen største skyggeside i øjnene og sige, at "du skal ikke noget her, det er mig, der bestemmer."

- Jeg er kæmpestolt. Og det rører mig, at du tror nok på, at det her aldrig bliver et problem igen, siger hun og kigger taknemmeligt på sin mor med øjne, der flyder over af tårer.

- Det gør det ikke, bekræfter hendes mor, Liselotte Josefsen, og tørrer tårerne væk fra datterens kinder.

I dag er det mange år siden, at Rebekka Brokman havde det svært, og hun har travlt som aldrig før med sine to forretninger. 

Men hun tænker stadig over at mærke efter, så hun ikke kommer tilbage til den onde spiral.

- I stressede perioder kan sådan noget blusse meget op igen, så det er godt at have nogle omkring én, der kan få én tilbage igen.

Og der er det heldigt, at det er hendes mor, der er nærmeste forretningspartner. 

- Der er fordele og ulemper ved at være så tætte og drive noget sammen, men det betyder, at jeg kan mærke, når Rebekka begynder at være presset, og så får vi organiseret vagtplanen, så hun kan gå hjem eksempelvis klokken ni, når hun har bagt.

Kom tæt på mor og datter i serien "Isdronningerne", der kan ses på TV MIDTVEST Play.