Opdateret: Wilbek fortsætter på borgmesterposten i Viborg

Tre store partier og fire partier med kun et enkelt mandat. Ulrik Wilbek Bek begynder forhandlinger med de store partier.

Ulrik Wilbek går styrket til forhandlinger med de to andre store partier i Viborg.
Ulrik Wilbek går styrket til forhandlinger med de to andre store partier i Viborg.
Foto: Henning Bagger / Rtizau Scanpix

Venstre går frem med 1,9 procent til 12 mandater i Viborg, og det ser ud til at Ulrik Wilbek bliver siddende på borgmesterposten.

Konservative holder på sine syv mandater og Socialdemokratiet taber et enkelt mandat og lander på otte. Der er derfor lagt op til en noget skæv fordeling, fordi fire partier kun lige klarer sig igennem nåleøjet til et enkelt mandat.

Nye Borgerlige, SF, Enhedslisten og Alternativet står alle med et enkelt mandat. 

- Jeg er utrolig glad for fremgangen, siger Ulrik Wilbek. 

Socialdemokratiet og konservative peger på Ulrik Wilbek som borgmester, og dermed er i hvert fald borgmesterkampen ikke overraskende afgjort i det midtjyske domkirkeby. 

mandater i alt
0 % optalt

    Ulrik Wilbek forudser en svær tid for de fire enkeltmandspartier. 

    - Det er svært at være et mandat i et byråd, fordi når man skal sidde helt alene og lave tingene og læse alle sagerne. Det bliver på en eller anden måde et uens byråd, siger Wilbek. 

    0 % optalt
      1:15
      Se interview her: Ulrik Wilbek og Venstre går 1,9 procent (to mandater) frem, men er forsigtig med at udråbe sig selv som borgmester.

      Alternativet stemt ind i Viborg

      Som noget nyt er Alternativet valgt ind i Viborg. Blandt de midt- og vestjyske kommuner er det kun i Thisted, det er lykkes det lille grønne parti at redde sig en plads i et byråd. 

      Men altså også i Viborg, hvor spidskandidaten Stine Isaksen skal forsøge at få et ord indført de næste fire år, som repræsentant for et af de mindste partier. 

      - Det er utrolig dejligt. Det er det mål, vi havde sat os, siger en glad alternativist. 

      Dit parti har nærmest været igennem en nedsmeltning på landsplan. Mange havde dømt Alternativet færdige i dansk politik, så hvordan er det at stå her som beviset på det modsatte?

      - En ting er jo, hvad der foregår i København, men her i Viborg har vi jo haft en stærk forening, vi er masser af mennesker, der er optaget af den grønne omstilling og nogle af de værdier som Alternativet repræsenterer, siger Stine Isaksen. 

      2:12
      Se hele interviewet med Stine Isaksen