Venstre beholder borgmesterkæden i Skive

Borgmesterpartiet høster den største fremgang.

1:23
Borgmester Peder Chr. Kirkegaard netop som stemmetal var blevet afgjort.

Venstres Peder Chr. Kirkegaard tager fire år mere som borgmester i Skive Kommune. 

Det står klart natten til onsdag, hvor der nu er en aftale på plads mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Den nye viceborgmester bliver Mogens Birkelund (K). 

Venstre går frem

Venstre lander på hele 41,6 procent af stemmerne. 

Det er 5,3 procentpoint mere end ved seneste valg og gør partiet til valgets store vinder. 

Dernæst følger Nye Borgerlige, der høster 4,1 procent af stemmerne. Partiet var ikke opstillet ved seneste valg. 

Men mens nogle går frem, går andre tilbage. 

Det gælder eksempelvis Socialdemokratiet. Her må man se sig tilfredse med en tilbagegang på 0,2 procentpoint. 

Værre ser det straks ud for Dansk Folkeparti. Ligesom mange andre steder i landsdelen får partiet en gedigen vælgerlussing og ender på kun 2,9 procent af stemmerne mod 7,9 ved seneste valg. 

Også Skive-Listen bliver sendt på retur. Listen ender på 5,2 procent, hvilket er 3,6 procentpoint lavere end seneste valg. 

0 % optalt