Kort nyt

10. jul 2024 kl. 21:40

Blev gravid: Så røg jobmuligheden

En kvindelig gartner har fået medhold i, at hun er blevet udsat for kønsdiskriminering i en sag, hvor hun ikke blev fastansat efter at være blevet gravid.

Kl. 08.55

Forstyrrede ro og orden: Kylede vinflaske gennem vinduet og ud på gaden

Man kan ikke ustraffet råbe og skrige af folk på gaden gennem et vindue. Og den går heller ikke at kyle en vinflaske eller bestik ud ad det selv samme vindue. Det må en 28-årig mand fra Viborg sande. 

Mandag eftermiddag blev politiet kaldt ud til en lejlighed på Fischers Plads i Viborg, hvor manden altså sendte både ukvemsord og genstande ud ad vinduet mod gaden.

- Den slags opførsel forstyrrer den offentlige ro og orden og er dermed et brud på ordensbekendtgørelsen. Derfor kan manden nu se frem til en bøde, oplyser Jesper Overby, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Viborg.

Kl. 08.40

Politiet advarer: Svindlere udgiver sig for elselskab

Skynd dig at overføre 127 kroner. Ellers lukker vi for strømmen.

Det er budskabet i sms-beskeder fra svindlere, der udgiver sig for at være elselskabet Norlys. Det fortæller politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

- Vi har fået to henvendelser fra borgere om forsøg på den her svindel, og det er vigtigt at advare folk. Svindlerne forsøger at få fri adgang til dine bankkonti, siger Niels Bach, der understreger, at det rigtige Norlys intet har med svindlen at gøre.

Kl. 08.12

Overvældende interesse for træskulpturfestival i Ringkøbing

Begivenheden med navnet "International Wood Sculpture Symposium Ringkøbing" løber lige nu af stablen.

12 internationale træskulptører har taget turen til Danmark for at bruge en uge på at kreere forskellige værker. De er udvalgt af 130 ansøgere.

- Det er jo fuldstændigt vildt, siger arrangør Otto Pilgaard og fortæller, at der aldrig har været så stor opbakning, siden man begyndte tilbage i 2011.

Kl. 08.06

Danske OL-medaljehåb har lagt brokkeri bag sig

Normalt giver en høj seedning tilsvarende lette modstandere, men det mærker badmintondoublen Kim Astrup fra Videbæk og Anders Skaarup fra Odder ikke meget til ved OL.

De erfarne danskere er nemlig havnet i en sand dynamitpulje, selv om de gennem et forrygende år har kæmpet sig op på verdensranglistens andenplads og er finaleseedet i Paris.

På grund af en regnefejl i Det Internationale Badmintonforbund, et politisk spil og en anbefaling fra sportsdomstolen CAS er der 17 i stedet for de planlagte 16 par med i den olympiske turnering.

Derfor skulle en af de fire grupper have deltagelse af fem par, og lodtrækningen var ikke med danskerne.

Trods deres høje seedning møder de i gruppespillet verdensranglistens nummer 6, 9 og 11 foruden et lavt seedet amerikansk par. Kun de to bedste går videre.

- Det er uheldigt at være finaleseedet og så overhovedet ikke kunne drage fordel af det, siger Kim Astrup.

Kl. 07.39

52-årig truede med at skyde ekskæreste med oversavet haglgevær

En 52-årig mand fra Ikast blev mandag eftermiddag anholdt, og han fremstilles i dag i et grundlovsforhør ved Retten i Herning. 

Det oplyser Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

- Manden er anholdt for over telefonen at have truet med at skyde sin ekskæreste med et oversavet jagtgevær. Hun er bosat i Bording, fortæller Bent Smedegaard, der oplyser, at politiet anholdt manden på sin bopæl.

Anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Flemming Hother bekræfter, at manden i dagens grundlovsforhør anklages for trusler og besiddelse af det oversavede jagtgevær.

Kl. 07.02

Lastbilchauffør sigtet efter sammenstød med personbil

Tirsdag morgen klokken 08:11 fik politiet en melding om et sammenstød mellem en personbil og en lastbil. 

Uheldet skete i et vejkryds mellem Ringvejen og Sennelsvej ved Thisted. 

- Vi vurderer, at lastbilchaufføren var skyld i uheldet, og vi har derfor sigtet ham for at overtræde en ubetinget vigepligt, fortæller Andreas Andersen, der er vagtchef for Midt- og Vestjyllands Politi. 

Han fortæller, at ingen er kommet alvorligt til skade i forbindelse med uheldet, men at et barn er kørt til tjek på sygehuset for en sikkerhedsskyld. 

Politiet er færdig med at arbejde på stedet og vejen er åben. 

Kl. 06.42

30-årig tilstod: Kørte i bil på stoffer

Der var tale om en tilståelsessag, da lokalpolitiet i Ringkøbing tirsdag klokken 19.35 stoppede en 30-årig mandlig bilist fra Nykøbing Mors, da han kørte usikkert på Østre Alle i Skjern.

- Manden erkendte, at han kørte med euforiserende stoffer i blodet, så vi tog ham med til en blodprøve, og han blev sendt hjem med en sigtelse, fortæller Peter Ackermann fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Kl. 05.52

Flemmings kone er dømt for dødsvold

I begyndelsen sov Flemming Johansen aldrig i soveværelset.

Han kunne ikke lide at lægge sig ind i dobbeltsengen, fordi hans kone, Ellen-Marie Linneberg Johansen, ikke var der. Så når han endelig skulle sove, gik han ind i et af husets andre værelser.

Sådan var det i en lang periode, efter to politibetjente en sommerdag i 2021 dukkede op på adressen i den midtjyske landsby Ilskov og anholdt hende.

Kl. 05.08

Hund blev reddet ud i aftes: Nu er brandfolkene tilbage

Ilden var ret voldsom mandag aften.
Ilden var ret voldsom mandag aften.
Foto: pressefotos.dk

Et værksted brød mandag aften i brand i en villa på Dragstrupvej på Mors, og her til morgen er brandfolkene tilbage på adressen.

Det oplyser Lars Sørensen fra Nordjyllands Beredskab.

- En forbipasserende har slået alarm fordi der igen var røgudvikling på stedet, så vi er kørt til adressen for at efterslukke igen, siger han.

Alarmen gik klokken 6.24 tirsdag morgen.

Under branden mandag aften nåede ejeren af huset ud i god behold ved egen hjælp, men røgdykkere måtte hjælpe mandens hund, en Granddanoise, ud. 

- Hunden blev hjulpet ud af nogle røgdykkere. Den ville simpelthen ikke selv gå ud, fortalte indsatsleder Jesper Madsen til TV MIDTVEST mandag aften.

Røg og sodskader har gjort villaen ubeboelig, hvorfor ejeren af huset er blevet genhuset. Der var således ingen mennesker i huset, da alarmen gik for anden gang her til morgen.

Kl. 04.27

Badegæster har haft ubehagelige oplevelser med revlehuller

Revlehuller er ikke farlige, hvis man ved, hvordan man skal håndtere dem. Men flere badegæster har oplevet ubehagelige situationer. Det fortæller Trygfondens livreddere i en pressemeddelelse.

Kl. 04.09

Kvinde er forsvundet: Nu beder politiet om hjælp

Midt- og Vestjyllands politi har delt dette billede af den forsvundne Vita.
Midt- og Vestjyllands politi har delt dette billede af den forsvundne Vita.

"Politiet efterlyser Vita fra Struer. Hun er 60 år, spinkel af bygning, mellemlangt lyst hår. Dårligt gående og formentlig kørende på en rød handicapscooter. Vi er bekymrede for, om hun kan tage vare på sig selv. Vi formoder hun er i Struer."

Sådan skriver Midt- og Vestjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær tilføjer til TV MIDTVEST, at politiet meget gerne hører fra folk, der har set den forsvundne kvinde i løbet af weekenden eller i går. Politiet kan kontaktes på 114.

- Vi fik en anmeldelse søndag om, at kvinden er forsvundet fra sin bopæl, og vi har ledt med blandt andet drone hele natten uden held, fortæller vagtchefen.

Kl. 03.49

Spektakulær retssag begynder i dag

Tirsdag begynder retssagen, hvor en 32-årig kvinde er tiltalt for intet mindre end 21 forhold. 

Den tiltalte kvinde har ifølge anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi i en periode på 2,5 år stjålet varer, begået hæleri, kørt i påvirket tilstand af både alkohol og kokain samt været i besiddelse af op til flere knive.

Det fremgår af et anklageskrift som Ritzau har fået agtindsigt i.

29. jul 2024 kl. 22:57

Gnister fra toppen af Thisted Vandtårn

Nordjyllands Brandvæsen er mandag aften kaldt ud til vandværket Thisted Vandtårn, til en melding om gnister fra toppen af  tårnet. Sådan lyder det fra indsatsleder ved Nordjyllands Brandvæsen Jesper Madsen. 

- Der er ikke melding om decideret brand, siger han. 

Indsatslederen oplyser, at der er sendt en enkelt vogn afsted for at tjekke op på gnisterne. Indsatslederen selv var ikke til stede. 

- Alt hvad der har med strøm og elektronik at gøre kan blive varmt. Der sidder en masse antenner der, siger Jesper Madsen. 


29. jul 2024 kl. 22:11

Udestue brød i brand: Ejerens hund ville ikke med ud

Et værksted brød mandag aften i brand i et villahus i Erslev. Branden bredte sig til udehuset, der hænger sammen med stuehuset. 

Det oplyser indsatsleder ved Nordjyllands Brandvæsen Jesper Madsen. 

- Vi nåede at skærpe branden i stuehuset. 

Flammerne er derved gået værst ud over stuehuset. Fra Jesper Madsen lyder det dog, at ilden igen er slukket. Der er dog stadig folk på stedet som efterslukker. 

Mens ejeren af huset nåede ud, så var hans Granddanoise hund ikke så villig til at komme udenfor. 

- Hunden blev hjulpet ud af nogle røgdykkere. Den ville simpelthen ikke ud, siger Jesper Madsen.

Hele stuehuset er ubeboeligt med røg og sodskader. Manden der ejer huset skal derfor genhuses. Det er endnu uvist, hvad årsagen til branden er. 

29. jul 2024 kl. 21:08

Ukrainsk pianist samler ind til syge børn

Ukrainske Yulia Bozhyk er i øjeblikket i Danmark for at slappe af sammen med sin datter og nevø. De har alle tre brug for noget så basalt som søvn.

- Der er nogle dage, hvor der er luftsirener hver nat, og det reagerer vi selvfølgelig på. Det er hårdt fysisk, siger Yulia Bozhyk.

I Silkeborg mødte hun forleden mødte Suzi Elena Apelgren, der har et Bed & Breakfast i en gammel klitgård i Husby. De to faldt i snak og så blev Yulia Bozhyk inviteret til Vestjylland.

29. jul 2024 kl. 19:32

Svaneunge sad fast i skrald

Et kærestepar opdagede mandag eftermiddag en enlig svaneunge tæt inde ved søbredden ved Søndersø i Viborg. 

Ungen var kommet væk fra både svanemor og de andre unger, og var blevet fanget i fiskesnøre. 

Synes af den afkræftede unge fik Daniel Mac Donald til at springe i vandet for at redde den fri. 

29. jul 2024 kl. 19:13

Kvinde gjorde overraskende fund under sit badekar

Mandag aften blev indsatsleder ved Brand- og Redning Lars Lyngvig kaldt ud til en noget anderledes opgave. 

En kvinde i Skjern havde fundet en lille slange under sit badekar. 

- Det er da træls at have sådan et dyr under badekarret, siger Lars Lyngvig. 

Selvom en slange på badeværelsesgulvet måske kan give anledning til en forskrækkelse, så er det dog ikke en opgave for Brand- og Redning. Kvinden blev henvist til Dyrenes Beskyttelse. Det sker af og til, at sådanne henvendelser ender hos Brand- og Redning Midtvest, oplyser Lars Lyngvig. 

- Vi håber, de kan finde nogle, der er vant til at håndtere sådan en sag, siger Lars Lyngvig. 

Hvilken type slange, der er tale om, er uvist. 

29. jul 2024 kl. 18:43

Flere vil studere på AU Herning

AU Herning oplever en positiv fremgang af studerende, der kommer til byen for at læse.

Optaget af studerende er stigende efter en nedadgående kurve siden 2019. 

- Det er enormt dejligt. Vi har investeret rigtig meget i at skabe synlighed omkring vores aktiviteter som AU Herning har. Vi gør meget for at sikre, at de unge mennesker har det godt, og at der er et godt studiemiljø for dem, når de kommer for at studere her, siger Anders Frederiksen der er institutleder på AU Herning. 

Selvom det er dejligt med flere studerende, så er universitetsafdelingen dog stadig opmærksom på, at skaffe endnu flere studerende til Herning. 

- Vi skal have nogle flere studerende. Det skal vi, fordi det lokale erhvervsliv har brug for flere veluddannede unge mennesker, siger Anders Frederiksen. 

29. jul 2024 kl. 17:54

Videbækbo med stor sejr i Paris

Badmintonduoen Kim Astrup og Anders Skaarup fik hurtigt revanche for søndagens nederlag til de forsvarende OL-mestre - taiwanske Lee Yang og Wang Chi-Lin.

Mandag eftermiddag gjorde danskerne kål på kineserne Liu Yu Chen og Ou Xuan Yi med cifrene 21-15, 21-13 i en vigtig kamp i forhold til at avancere fra den dynamitgruppe, de er havnet i ved OL.

- Det var en god oprejsning efter i går, siger Kim Astrup.


29. jul 2024 kl. 16:02

Skraldedykker fandt ejere af tyvekoster

Urer, sølvtøj og mønter i lange baner. Skraldedykker Søren Christiansens havebord er overdynget med det seneste fund af tabte sager og tyvekoster fra Remstrup Å. 

Nu har skraldedykkeren fra Silkeborg fundet frem til flere ejere - og en af dem, kan du læse om her: